2 Samuelsbog 7

¹Da kongen havde slået sig ned i sit hus, og Herren havde givet ham fred fra alle hans fjender på alle sider,

²sagde kongen til profeten Natan: "Se nu, jeg bor i et hus af cedertræ, men Guds ark bor i teltgardiner."

³Natan sagde til kongen: "Gå, gør alt det, der er i dit hjerte, for Herren er med dig."

⁴Men den nat kom Herrens ord til Natan og sagde:

⁵"Gå og sig til min tjener David: 'Dette siger Herren: Er det dig, der skal bygge mig et hus at bo i?

⁶For jeg har ikke boet i et hus siden den dag, jeg førte Israels sønner op fra Egypten, indtil denne dag; men jeg har vandret omkring i et telt, som er et boligsted.

⁷Hvor jeg end har gået med alle Israels sønner, har jeg nogensinde talt et ord med en af Israels stammer, som jeg befalede at vogte mit folk Israel, og sagt: "Hvorfor har I ikke bygget mig et hus af cedertræ?"'

⁸Derfor skal du sige til min tjener David: 'Dette siger Hærskarers Herre: Jeg tog dig fra græsmarken, fra at vogte fårene, til at være hersker over mit folk Israel.

⁹Og jeg har været med dig, hvor du end er gået, og har fjernet alle dine fjender fra dig; og jeg vil gøre dit navn stort, som navnene på de store mænd, der er på jorden.

¹⁰Og jeg vil give mit folk Israel et sted og plante dem, så de kan bo på deres eget sted og ikke blive forstyrret igen, og de onde vil ikke plage dem mere som tidligere,

¹¹fra den tid jeg indsatte dommere over mit folk Israel; og jeg vil give dig fred fra alle dine fjender. Herren erklærer også for dig, at han vil oprette et hus for dig.

¹²Når dine dage er fuldendte, og du hviler hos dine forfædre, vil jeg rejse din efterkommer op efter dig, som vil komme fra dig, og jeg vil oprette hans kongerige.

¹³Han vil bygge et hus for mit navn, og jeg vil sikre hans kongeriges trone for altid.

¹⁴Jeg vil være en far for ham, og han vil være en søn for mig; når han gør forkert, vil jeg tugte ham med menneskers ris og med slag fra menneskesønner,

¹⁵men min gunst skal ikke vige fra ham, som jeg tog den fra Saul, som jeg fjernede fra dig.

¹⁶Dit hus og dit kongerige skal stå fast for mig i al evighed; din trone skal sikres for altid.'"

¹⁷Natan viderebragte alle disse ord og denne vision til David.

¹⁸Så gik kong David ind og satte sig for Herren, og han sagde: "Hvem er jeg, Herre Gud, og hvad er mit hus, at du har bragt mig så langt?

¹⁹Alligevel var dette en lille ting i dine øjne, Herre Gud, for du har også talt om din tjeners hus angående den fjerne fremtid. Og dette er menneskehedens skik, Herre Gud.

²⁰Desuden, hvad mere kan David sige til dig? For du kender din tjener, Herre Gud!

²¹For dit løftes skyld og i overensstemmelse med dit eget hjerte, har du udført al denne storhed for at lade din tjener forstå.

²²Derfor er du stor, Herre Gud; for der er ingen som dig, og der er ingen Gud undtagen dig, i henhold til alt det, vi har hørt med vores ører.

²³Og hvem er som dit folk, Israel, den ene nation på jorden, som Gud gik for at forløse for sig selv som et folk, og for at gøre et navn for sig selv, og for at gøre en stor ting for dig—frygtindgydende ting for dit land, på grund af dit folk, som du har forløst for dig selv fra Egypten, fra andre nationer og deres guder?

²⁴For du har oprettet dit folk Israel som dit eget folk for evigt, og du, Herre, er blevet deres Gud.

²⁵Nu, Herre Gud, det ord, du har talt om din tjener og hans hus, bekræft det for evigt, og gør præcis som du har talt,

²⁶så dit navn kan blive stort for evigt, ved at erklære, 'Hærskarers Herre er Gud over Israel'; og må din tjener Davids hus blive oprettet for dig.

²⁷For du, Hærskarers Herre, Israels Gud, har åbenbaret for din tjener og sagt: 'Jeg vil bygge dig et hus'; derfor har din tjener fundet mod til at bede denne bøn til dig.

²⁸Nu da, Herre Gud, du er Gud, og dine ord er sandhed, og du har lovet denne gode ting til din tjener.

²⁹Og nu, må det behage dig at velsigne din tjeners hus, så det kan bestå evigt for dig. For du, Herre Gud, har talt; og med din velsignelse må din tjeners hus blive velsignet for altid."