Apostlenes Gerninger 28

¹Da vi var kommet i sikkerhed, opdagede vi, at øen hed Malta.

²Øboerne viste os en bemærkelsesværdig venlighed; de tændte et bål og tog imod os alle, da det var regnfuldt og koldt.

³Paulus samlede en bunke kviste og lagde dem på bålet, og en hugorm, drevet ud af varmen, bed sig fast i hans hånd.

⁴Da øboerne så slangen hænge fra hans hånd, sagde de til hinanden: “Denne mand må virkelig være en morder; selvom han undslap havet, har retfærdigheden ikke tilladt ham at leve.”

⁵Paulus rystede imidlertid slangen af sig ind i ilden og led ingen skade.

⁶Folkene forventede, at han ville svulme op eller pludselig falde død om, men efter at have ventet længe og set, at intet usædvanligt skete med ham, ændrede de mening og erklærede, at han var en gud.

⁷I nærheden var der en ejendom, der tilhørte Publius, øens øverste embedsmand. Han tog imod os og viste os generøs gæstfrihed i tre dage.

⁸Publius' far lå syg i sengen, plaget af feber og dysenteri. Paulus besøgte ham, og efter at have bedt, lagde han hænderne på ham og helbredte ham.

⁹Efter denne begivenhed kom resten af øens syge og blev helbredt.

¹⁰Øboerne hædrede os på mange måder, og da vi var klar til at sejle, forsynede de os med de nødvendige forsyninger.

¹¹Efter tre måneder sejlede vi på et alexandrinsk skib, der havde overvintret på øen, med stævnen prydet af de tvillingeguder Castor og Pollux.

¹²Vi ankom til Syrakus og blev der i tre dage.

¹³Derfra sejlede vi og nåede Rhegium. En dag senere opstod der en sydvind, og den følgende dag ankom vi til Puteoli.

¹⁴Der fandt vi nogle brødre og søstre, som inviterede os til at blive hos dem i en uge. Og således kom vi til Rom.

¹⁵Brødrene og søstrene der, som havde hørt om vores ankomst, rejste så langt som til Forum Appius og De Tre Kroer for at møde os. Da Paulus så dem, takkede han Gud og fik mod.

¹⁶Da vi ankom til Rom, fik Paulus lov til at bo for sig selv med en soldat til at bevogte ham.

¹⁷Tre dage senere kaldte Paulus de lokale jødiske ledere sammen. Da de var samlet, sagde han til dem: “Brødre, selvom jeg ikke har gjort noget imod vores folk eller vores forfædres skikke, blev jeg arresteret i Jerusalem og overgivet til romerne.

¹⁸De undersøgte mig og havde til hensigt at løslade mig, da jeg ikke var skyldig i nogen forbrydelse, der fortjente dødsstraf.

¹⁹Men da jøderne gjorde indsigelse, blev jeg tvunget til at appellere til kejseren, ikke fordi jeg havde nogen anklage mod mit folk.

²⁰Af denne grund har jeg bedt om at se jer og tale med jer, for det er på grund af Israels håb, at jeg er bundet med denne kæde.”

²¹De svarede: “Vi har ikke modtaget nogen breve fra Judæa om dig, og ingen af brødrene, der er kommet her, har rapporteret eller talt noget dårligt om dig.

²²Men vi ønsker at høre dine synspunkter, for vi ved, at folk overalt taler imod denne sekt.”

²³De aftalte at mødes med Paulus en bestemt dag, og flere mennesker kom til hans logi. Han forklarede for dem fra morgen til aften, vidnede om Guds rige og forsøgte at overbevise dem om Jesus ud fra både Moseloven og Profeterne.

²⁴Nogle blev overbevist af hans ord, men andre nægtede at tro.

²⁵De var uenige indbyrdes og begyndte at forlade stedet efter Paulus havde sagt dette sidste: “Helligånden talte rigtigt gennem profeten Esajas til jeres forfædre,

²⁶siger, ‘Gå til dette folk og sig, “I skal høre og høre, men aldrig forstå; I skal se og se, men aldrig opfatte.”

²⁷For dette folks hjerter er blevet sløve; de hører knap nok med deres ører, og de har lukket deres øjne. Ellers kunne de se med deres øjne, høre med deres ører, forstå med deres hjerter og vende om, og jeg ville helbrede dem.’

²⁸“Forstå derfor, at denne Guds frelse er blevet sendt til hedningerne, og de vil lytte.”

²⁹[Da han havde sagt disse ting, forlod jøderne stedet, mens de havde en stor strid indbyrdes.]

³⁰Paulus blev der i to hele år i sit eget lejede hus og tog imod alle, der kom til ham,

³¹forkyndte Guds rige og underviste om Herren Jesus Kristus med al frimodighed, uden hindring.