Apostlenes Gerninger 5

¹En mand ved navn Ananias, sammen med sin hustru Sapphira, solgte en ejendom.

²Med fuld viden fra sin hustru beholdt han en del af provenuet for sig selv og bragte en del for at lægge ved apostlenes fødder.

³Da sagde Peter: “Ananias, hvorfor har Satan fyldt dit hjerte til at lyve for Helligånden og holde en del af pengene fra jorden tilbage?

⁴Var det ikke dit, før det blev solgt? Og efter det blev solgt, var det ikke til din rådighed? Hvorfor har du udtænkt denne gerning i dit hjerte? Du har ikke løjet for mennesker, men for Gud.”

⁵Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og døde; og stor frygt kom over alle, der hørte om det.

⁶De unge mænd rejste sig, svøbte ham ind og bar ham ud for at blive begravet.

⁷Omkring tre timer senere kom hans hustru ind, uvidende om, hvad der var sket.

⁸Peter spurgte hende: “Sig mig, er dette prisen, som du og Ananias fik for jorden?” Hun svarede: “Ja, det er prisen.”

⁹Peter sagde til hende: “Hvordan kunne I sammensværge jer for at prøve Herrens Ånd? Se, fødderne på dem, der begravede din mand, er ved døren, og de vil også bære dig ud.”

¹⁰Straks faldt hun om ved hans fødder og døde. De unge mænd kom ind, fandt hende død og bar hende ud for at begrave hende ved siden af sin mand.

¹¹En dyb ærefrygt kom over hele kirken og alle, der hørte om disse begivenheder.

¹²Mange tegn og undere blev udført af apostlene blandt folket, og alle de troende plejede at mødes i Salomons Søjlegang.

¹³Ingen andre turde slutte sig til dem, selvom folket holdt dem i høj agtelse.

¹⁴Ikke desto mindre blev flere troende føjet til Herren, skarer af både mænd og kvinder.

¹⁵Som et resultat bragte folk de syge ud på gaderne og lagde dem på senge og måtter, så i det mindste Peters skygge kunne falde på dem, når han gik forbi.

¹⁶Skarer samlede sig fra byerne omkring Jerusalem, bragte de syge og dem, der blev plaget af urene ånder, og alle blev helbredt.

¹⁷Da blev ypperstepræsten og alle hans ledsagere, som var medlemmer af saddukæerne, fyldt med misundelse.

¹⁸De arresterede apostlene og satte dem i et offentligt fængsel.

¹⁹Men om natten åbnede en Herrens engel fængselsdørene og førte dem ud.

²⁰“Gå, stå i templets gårde,” sagde han, “og del med folket om dette nye liv.”

²¹Ved daggry gik de ind i templets gårde og begyndte at undervise. Da ypperstepræsten og hans ledsagere ankom, kaldte de Sanhedrin sammen—den fulde forsamling af Israels ældste—og sendte til fængslet efter apostlene.

²²Men da officererne ankom, fandt de dem ikke i fængslet, så de vendte tilbage og rapporterede,

²³“Vi fandt fængslet sikkert låst, med vagterne stående ved dørene; men da vi åbnede dem, fandt vi ingen derinde.”

²⁴Da kaptajnen for tempelvagten og ypperstepræsterne hørte dette, blev de forvirrede og spekulerede på, hvad der kunne komme ud af dette.

²⁵Så kom nogen og sagde: “Se! De mænd, I satte i fængsel, står i templets gårde og underviser folket.”

²⁶Da gik kaptajnen med sine officerer og bragte apostlene tilbage uden magt, for de frygtede, at folket kunne stene dem.

²⁷Apostlene blev bragt ind og præsenteret for Sanhedrin for at blive afhørt af ypperstepræsten.

²⁸“Vi gav jer strenge ordre om ikke at undervise i dette navn,” sagde han. “Alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres undervisning og har til hensigt at bringe denne mands blod over os.”

²⁹Peter og de andre apostle svarede: “Vi må følge Gud frem for mennesker!

³⁰Vore forfædres Gud oprejste Jesus fra de døde, som I dræbte ved at hænge ham på et kors.

³¹Gud ophøjede ham til sin egen højre hånd som Fyrste og Frelser, for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse.

³²Vi vidner om disse sager, ligesom Helligånden gør, som Gud har givet til dem, der adlyder ham.”

³³Da de hørte dette, blev de rasende og ønskede at slå dem ihjel.

³⁴Men en farisæer ved navn Gamaliel, en lærer i loven, respekteret af hele folket, rejste sig i Sanhedrin og beordrede, at mændene skulle sættes udenfor et stykke tid.

³⁵Så talte han til Sanhedrin: “Mænd af Israel, overvej nøje, hvad I har til hensigt at gøre med disse mænd.

³⁶For nogen tid siden opstod Theudas, der hævdede at være noget betydningsfuldt, og omkring fire hundrede mænd sluttede sig til ham. Han blev dræbt, alle hans tilhængere blev spredt, og det hele kom til intet.

³⁷Efter ham opstod Judas Galilæeren i folketællingens dage og førte en gruppe mennesker i oprør. Også han omkom, og alle hans tilhængere blev spredt.

³⁸Derfor, i den nuværende situation, råder jeg jer: Lad disse mænd være! Lad dem gå! For hvis deres hensigt eller aktivitet er af menneskelig oprindelse, vil det mislykkes.

³⁹Men hvis det er fra Gud, vil I ikke kunne stoppe dem; I kan endda finde jer selv kæmpe mod Gud.”

⁴⁰Hans tale overbeviste dem. De kaldte apostlene ind, piskede dem og beordrede dem til ikke at tale i Jesu navn, og derefter løslod de dem.

⁴¹Apostlene forlod Sanhedrin, glade for at de var blevet anset værdige til at lide skam for Navnet.

⁴²Dag efter dag, i templets gårde og fra hus til hus, fortsatte de med at undervise og forkynde det gode budskab, at Jesus er Messias.