Daniels Bog 10

¹I det tredje år af Kyros, kongen af Persien, blev en åbenbaring givet til Daniel, som også var kendt som Belteshazzar. Budskabet var sandt og handlede om en betydelig konflikt. Han forstod budskabet og havde indsigt i visionen.

²I den periode sørgede jeg, Daniel, i tre uger.

³Jeg afholdt mig fra at spise nogen lækker mad; hverken kød eller vin kom i min mund, og jeg anvendte ingen salver, indtil de tre uger var gået.

⁴På den fireogtyvende dag i den første måned, mens jeg stod ved bredden af den store flod, Tigris,

⁵løftede jeg mine øjne og så en mand klædt i linned, med et bælte af rent guld fra Uphaz om hans talje.

⁶Hans krop var som topas, hans ansigt strålede som lyn, hans øjne var som flammende fakler, hans arme og fødder glimtede som poleret bronze, og hans stemme var som lyden af en mængde.

⁷Jeg, Daniel, var den eneste, der så visionen; mændene med mig så den ikke, men en stor frygt faldt over dem, og de flygtede for at skjule sig.

⁸Således blev jeg alene tilbage, stirrende på denne store vision; min styrke forlod mig, min ansigtsfarve blev dødbleg, og jeg var magtesløs.

⁹Så hørte jeg lyden af hans ord, og mens jeg lyttede, faldt jeg i en dyb søvn med ansigtet mod jorden.

¹⁰Pludselig rørte en hånd ved mig og satte mig skælvende på mine hænder og knæ.

¹¹Han talte til mig og sagde: “Daniel, du som er højt værdsat, vær opmærksom på de ord, jeg nu vil tale til dig. Rejs dig op, for jeg er nu blevet sendt til dig.” Da han talte dette til mig, rejste jeg mig skælvende.

¹²Han fortsatte: “Frygt ikke, Daniel. Fra den første dag du satte dit hjerte på at forstå og ydmygede dig for din Gud, blev dine ord hørt, og jeg er kommet som svar på dem.

¹³Dog modsatte fyrsten af det persiske rige mig i enogtyve dage. Så kom Mikael, en af de øverste fyrster, for at hjælpe mig, for jeg var blevet tilbageholdt der med Persiens konger.

¹⁴Jeg er kommet for at forklare dig, hvad der vil ske med dit folk i de kommende dage, for visionen vedrører en fremtidig tid.”

¹⁵Mens han talte disse ord til mig, bøjede jeg mit ansigt mod jorden og var målløs.

¹⁶Så rørte en, der lignede et menneske, ved mine læber, og jeg åbnede min mund for at tale. Jeg sagde til den, der stod foran mig, “Min herre, jeg er overvældet af angst på grund af visionen, og jeg føler mig meget svag.

¹⁷Hvordan kan jeg, din tjener, tale med dig, min herre? Min styrke er væk, og jeg kan knap nok trække vejret.”

¹⁸Igen rørte den, der havde udseende som en mand, ved mig og styrkede mig.

¹⁹Han sagde, “Vær ikke bange, du som er højt agtet. Fred være med dig; vær stærk nu, vær stærk.” Mens han talte til mig, blev jeg styrket og sagde, “Lad min herre tale, for du har givet mig styrke.”

²⁰Så sagde han, “Forstår du, hvorfor jeg er kommet til dig? Jeg må snart vende tilbage for at kæmpe mod fyrsten af Persien, og når jeg går, vil fyrsten af Grækenland komme;

²¹men først vil jeg fortælle dig, hvad der er indskrevet i Sandhedens Bog. Ingen støtter mig mod disse kræfter undtagen Mikael, din fyrste.