5 Mosebog 18

¹De levitiske præster, ja hele Levi stamme, skal ikke have nogen del eller arv med Israel; de skal leve af de ofre, der bringes til Herren med ild, for det er deres arv.

²De skal ikke have nogen arv blandt deres medisraelitter; Herren er deres del, som Han lovede dem.

³Dette er den del, der tilkommer præsterne fra folket, som bringer et offer, hvad enten det er en okse eller et får: skulderen, de to kinder og maven.

⁴Du skal give dem førstegrøden af dit korn, din nye vin og olivenolie, og den første uld fra klipningen af dine får.

⁵For Herren din Gud har udvalgt dem og deres efterkommere blandt alle dine stammer til altid at stå og tjene i Herrens navn.

⁶Hvis en levit kommer fra en af dine byer i hele Israel, hvor han bor, og kommer, når han ønsker det, til det sted, Herren vælger,

⁷må han tjene i Herrens, sin Guds, navn ligesom alle sine medlevitter, der står der for Herren.

⁸De skal dele lige i fordelene, undtagen hvad de modtager fra salget af familieejendele.

⁹Når du kommer ind i det land, Herren din Gud giver dig, må du ikke lære at efterligne de afskyelige skikke hos de folk.

¹⁰Der må ikke findes nogen hos dig, der lader sin søn eller datter gå gennem ilden, som praktiserer spådomskunst, eller trolddom, tyder varsler, eller beskæftiger sig med hekseri,

¹¹eller udfører besværgelser, eller som er et medium eller åndemaner, eller som søger vejledning fra de døde.

¹²For enhver, der gør disse ting, er afskyelig for Herren; og på grund af disse afskyelige skikke vil Herren din Gud drive disse folk bort foran dig.

¹³Du skal opføre dig med fuldstændig integritet for Herren din Gud.

¹⁴De folk, du skal fordrive, lytter til spåmænd og sandsigere, men for dig har Herren din Gud ikke tilladt dig at gøre det.

¹⁵Herren din Gud vil udpege en profet som mig for dig blandt dine medisraelitter; du skal lytte til ham.

¹⁶Dette er i overensstemmelse med, hvad du bad Herren din Gud om ved Horeb på forsamlingens dag, da du sagde: “Lad os ikke høre Herrens, vor Guds, stemme eller se denne store ild mere, for så dør vi.”

¹⁷Herren sagde til mig: “Deres ord er gode.

¹⁸Jeg vil oprejse en profet som dig for dem blandt deres medisraelitter, og jeg vil lægge mine ord i hans mund, og han skal tale til dem alt, hvad jeg befaler ham.

¹⁹Og det skal være, at den, der ikke lytter til mine ord, som han taler i mit navn, vil jeg selv drage til ansvar.

²⁰Men en profet, der formaster sig til at tale i mit navn noget, jeg ikke har befalet, eller som taler i andre guders navn, den profet skal dø.”

²¹I må spørge jer selv: “Hvordan kan vi genkende et budskab, Herren ikke har talt?”

²²Hvis det, en profet forkynder i Herrens navn, ikke sker eller går i opfyldelse, er det et budskab, Herren ikke har talt. Profeten har talt formasteligt; vær ikke bange for ham.