5 Mosebog 5

¹Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: “Hør, Israel, de love og forordninger, som jeg i dag forkynder for jer. Lær dem godt og vær omhyggelig med at overholde dem.

²Herren, vor Gud, oprettede en pagt med os ved Horeb.

³Det var ikke med vore forfædre, at Herren indgik denne pagt, men med os, alle os, der er i live her i dag.

⁴Herren talte direkte til jer på bjerget midt ud af ilden,

⁵mens jeg stod mellem Herren og jer dengang for at kundgøre jer Herrens ord; for I var bange for ilden og gik ikke op på bjerget. Og Han sagde:

⁶‘Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trældommens hus.

⁷‘Du må ikke have andre guder foruden Mig.

⁸‘Du må ikke lave dig et afgudsbillede i form af noget som helst i himlen ovenover eller på jorden nedenunder eller i vandet under jorden.

⁹Du må ikke tilbede dem eller tjene dem; for Jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud, som bringer fædres synders konsekvenser over børnene til tredje og fjerde generation af dem, der forkaster Mig,

¹⁰men viser kærlighed til tusinder af generationer af dem, der elsker Mig og holder Mine bud.

¹¹‘Du må ikke misbruge Herrens din Guds navn, for Herren vil ikke anse nogen for skyldfri, der misbruger Hans navn.

¹²‘Hold sabbatsdagen hellig, som Herren din Gud har befalet dig.

¹³I seks dage skal du arbejde og udføre alle dine opgaver,

¹⁴men den syvende dag er en hviledag, helliget Herren din Gud. På den må du ikke udføre noget arbejde, hverken du, din søn eller datter, din mandlige eller kvindelige tjener, din okse, din æsel eller nogen af dine dyr, eller nogen fremmed, der bor i dine byer, så dine mandlige og kvindelige tjenere kan hvile, som du gør.

¹⁵Husk, at du var slave i Egypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk hånd og udstrakt arm. Derfor har Herren din Gud befalet dig at holde sabbatsdagen.

¹⁶‘Ær din far og din mor, som Herren din Gud har befalet dig, så du må leve længe, og det må gå dig godt i det land, Herren din Gud giver dig.

¹⁷‘Du må ikke begå mord.

¹⁸‘Du må ikke begå ægteskabsbrud.

¹⁹‘Du må ikke stjæle.

²⁰‘Du må ikke vidne falsk mod din næste.

²¹‘Du må ikke begære din næstes hustru. Du må ikke begære din næstes hus, hans mark, hans mandlige eller kvindelige tjener, hans okse eller æsel, eller noget som helst, der tilhører din næste.’

²²Dette er de bud, Herren forkyndte med høj røst til hele jeres forsamling på bjerget ud af ilden, skyen og det dybe mørke; og Han tilføjede intet mere. Så skrev Han dem på to stentavler og gav dem til mig.

²³Da I hørte røsten midt fra mørket, mens bjerget brændte i ild, kom alle lederne af jeres stammer og jeres ældste hen til mig.

²⁴Og I sagde: ‘Herren vor Gud har vist os Sin herlighed og Sin majestæt, og vi har hørt Hans røst fra ilden. I dag har vi set, at Gud kan tale med mennesker, og alligevel lever han.

²⁵Men nu, hvorfor skulle vi risikere vores liv? Denne store ild vil fortære os, og vi frygter, at vi vil omkomme, hvis vi fortsætter med at høre Herrens vor Guds røst.

²⁶For hvem blandt alle mennesker har hørt den levende Guds røst tale fra ilden, som vi har, og overlevet?

²⁷Gå hen og lyt til alt, hvad Herren vor Gud siger. Fortæl os derefter, hvad Herren vor Gud siger til dig. Vi vil lytte og adlyde.’

²⁸Herren hørte jer, da I talte til mig, og Herren sagde til mig: ‘Jeg har hørt, hvad dette folk sagde til dig. De har gjort vel i alt, hvad de har sagt.

²⁹Åh, at deres hjerter altid ville være tilbøjelige til at ære Mig og holde alle Mine bud, så det må gå dem og deres børn godt for evigt!

³⁰‘Gå, instruer dem om at vende tilbage til deres telte.

³¹Men du skal blive her hos Mig, så Jeg kan give dig alle de bud, forordninger og love, du skal lære dem at følge i det land, Jeg giver dem at besidde.’

³²Så vær omhyggelig med at gøre, som Herren din Gud har befalet dig; vend dig ikke til højre eller til venstre.

³³Følg alt, hvad Herren din Gud har befalet dig, så du må leve og trives og forlænge dine dage i det land, du skal besidde.