Prædikerens Bog 11

¹Send dit korn ud over vandene, for efter mange dage kan du finde det igen.

²Fordel dine ressourcer til syv, eller endda otte, da du ikke ved, hvilken ulykke der kan ske på jorden.

³Når skyerne er fulde, lader de regnen falde på jorden; og om et træ falder mod syd eller mod nord, hvor det falder, der vil det blive liggende.

⁴De, der betragter vinden, vil ikke så, og de, der ser på skyerne, vil ikke høste.

⁵Ligesom du ikke kender vindens vej, og hvordan knoglerne formes i en gravid kvindes livmoder, kan du heller ikke forstå Guds gerninger, Skaberen af alle ting.

⁶Plant dit frø om morgenen, og lad ikke dine hænder hvile om aftenen, for du ved ikke, hvad der vil lykkes, dette eller hint, eller om begge vil gøre det lige godt.

⁷Lys er dejligt, og det er behageligt for øjnene at se solen.

⁸Hvis en person lever mange år, lad dem glæde sig i alle dem; men lad dem huske mørkets dage, for de vil være mange. Alt, hvad der kommer, er tomhed.

⁹Vær glad, unge menneske, i din ungdom, og lad dit hjerte være muntert i dine ungdomsdage. Følg dit hjertes tilbøjeligheder og dine øjnes syn, men vid, at Gud vil bringe dig for dom for alle disse ting.

¹⁰Fjern derfor sorg fra dit hjerte og hold nød væk fra din krop, for ungdom og livets morgen er flygtige.