Prædikerens Bog 12

¹Husk din Skaber i din ungdoms dage, før de onde dage kommer og de år nærmer sig, hvor du vil sige: “Jeg har ingen glæde i dem”—

²før solen og lyset, månen og stjernerne bliver mørke, og skyerne vender tilbage efter regnen;

³når husets vogtere skælver, og de stærke mænd bøjer sig, når kværnerne holder op, fordi de er få, og de, der ser ud gennem vinduerne, bliver svage;

⁴når dørene til gaden lukkes, og lyden af kværnen svinder; når man står op ved lyden af en fugl, og alle sangens døtre dæmpes;

⁵når folk frygter højder og farer på gaderne; når mandeltræet blomstrer, græshoppen slæber sig af sted, og kapersbæret svigter. For mennesket går til sit evige hjem, og sørgende går omkring på gaderne.

⁶Husk din Skaber før sølvtråden brister, og den gyldne skål knuses; før kanden knuses ved kilden, og hjulet brister ved brønden,

⁷og støvet vender tilbage til jorden, som det var, og ånden vender tilbage til Gud, som gav den.

⁸“Tomhed, alt er tomhed,” siger Læreren, “alt er tomhed!”

⁹Ud over at være vis, gav Læreren også folket kundskab. Han overvejede, søgte og ordnede mange ordsprog.

¹⁰Læreren søgte at finde de rette ord og at skrive sandhedens ord nøjagtigt.

¹¹De vises ord er som pigkæppe, og deres samlede udsagn som fastsiddende søm—givet af én Hyrde.

¹²Men ud over dette, min søn, vær advaret: der er ingen ende på at lave mange bøger, og megen studeren trætter kroppen.

¹³Nu er alt blevet hørt; her er konklusionen på sagen: frygt Gud og hold Hans bud, for dette er alle menneskers pligt.

¹⁴For Gud vil bedømme hver handling, inklusive alt, hvad der er skjult, om det er godt eller ondt.