Prædikerens Bog 7

¹Et godt navn er mere værd end fin olie, og dødsdagen er bedre end fødselsdagen.

²Det er bedre at gå til et sørgehus end til et festhus, for døden er alles skæbne, og de levende bør tage det til hjerte.

³Sorg er bedre end latter, for et bedrøvet ansigt kan føre til et glad hjerte.

⁴De vises hjerte er i sørgehuset, mens dårernes hjerte er i lysthuset.

⁵Det er bedre at høre de vises irettesættelse end at lytte til dårers sang.

⁶Som torne der knitrer under en gryde, sådan er dårers latter. Også dette er tomhed.

⁷Undertrykkelse kan få en vis person til at handle tåbeligt, og en bestikkelse fordærver hjertet.

⁸Afslutningen på en sag er bedre end dens begyndelse, og tålmodighed er bedre end stolthed.

⁹Vær ikke hurtig til vrede, for vrede bor i dårers bryst.

¹⁰Spørg ikke: “Hvorfor var de tidligere dage bedre end disse?” For det er ikke klogt at stille sådanne spørgsmål.

¹¹Visdom, ligesom en arv, er en god ting og en fordel for dem, der ser solen.

¹²Visdom er en beskyttelse, ligesom penge er en beskyttelse, men fordelen ved kundskab er, at visdom bevarer livet for dens ejer.

¹³Betragt Guds værk: Hvem kan rette det, som Han har gjort kroget?

¹⁴I tider med velstand vær glad, men i tider med modgang overvej: Gud har skabt det ene såvel som det andet, så ingen kan opdage, hvad der vil komme efter dem.

¹⁵I mit flygtige liv har jeg set begge dele: de retfærdige, der omkommer i deres retfærdighed, og de ugudelige, der lever længe i deres ugudelighed.

¹⁶Vær ikke overdrevent retfærdig, og vær ikke alt for vis— hvorfor skulle du bringe ulykke over dig selv?

¹⁷Vær ikke alt for ugudelig, og vær ikke tåbelig— hvorfor skulle du dø før din tid?

¹⁸Det er godt at gribe det ene og ikke slippe det andet. Den, der frygter Gud, vil undgå alle yderligheder.

¹⁹Visdom giver styrke til en vis person mere end ti herskere i en by.

²⁰Sandelig, der er ingen på jorden, der er fuldkommen retfærdig, ingen der altid gør, hvad der er rigtigt og aldrig synder.

²¹Læg ikke mærke til hvert ord, folk siger, ellers hører du måske din tjener tale dårligt om dig—

²²for du ved i dit hjerte, at du også mange gange har talt dårligt om andre.

²³Jeg anvendte alt dette på visdom og sagde: “Jeg vil være vis”— men det var uden for min rækkevidde.

²⁴Hvad der findes er fjernt og dybt— hvem kan opdage det?

²⁵Så jeg vendte mit sind til at forstå, at udforske og at søge visdom og tingenes ordning, og at forstå dårskabens tåbelighed og dårskabens galskab.

²⁶Jeg finder mere bittert end døden den kvinde, der fanger, hvis hjerte er en fælde og hvis hænder er lænker. Den mand, der behager Gud, vil undslippe hende, men synderen vil hun fange.

²⁷“Se,” siger Læreren, “dette er, hvad jeg har opdaget: At tilføje én ting til en anden for at finde en forklaring—

²⁸mens jeg stadig søgte men ikke fandt— jeg fandt én retfærdig mand blandt tusind, men ikke en eneste retfærdig kvinde blandt dem alle.

²⁹Dette eneste har jeg fundet: Gud skabte mennesket retfærdigt, men de har søgt mange skemaer.”