Prædikerens Bog 6

¹Jeg har set en ondskab under solen, og den er udbredt blandt menneskene:

²Gud giver mennesker rigdom, velstand og ære, så de ikke mangler noget, deres hjerte begærer, men Gud tillader dem ikke at nyde det, og i stedet nyder en fremmed det. Dette er tomhed og en alvorlig ulykke.

³Hvis en mand har hundrede børn og lever mange år, uanset hvor længe, men han ikke kan nyde sin rigdom og ikke får en ordentlig begravelse, så siger jeg, at et dødfødt barn har det bedre end han.

⁴For det kommer i tomhed og går bort i mørke, og dets navn er indhyllet i mørke.

⁵Selvom det ikke har set solen eller kendt noget, finder det mere hvile end den mand.

⁶Selv hvis han lever to tusind år, men ikke nyder sin velstand—går ikke alle til det samme sted?

⁷Alt ens arbejde er for munden, men appetitten bliver aldrig tilfredsstillet.

⁸Hvilken fordel har den vise over tåben? Hvilken fordel har den fattige i at vide, hvordan man skal opføre sig blandt de levende?

⁹Bedre er det, som øjnene ser, end begærets flakken. Dette er også tomhed, en jagt efter vind.

¹⁰Hvad der findes, er allerede blevet navngivet, og hvad mennesket er, er blevet kendt; ingen kan kæmpe mod en, der er mægtigere.

¹¹Jo flere ord, desto større tomhed, og hvad gavner det nogen?

¹²For hvem ved, hvad der er godt for en person i livet, i de få og forgæves dage, de passerer som en skygge? Hvem kan fortælle dem, hvad der vil ske under solen, efter de er borte?