Prædikerens Bog 5

¹Vær forsigtig, når du går ind i Guds hus, og kom for at lytte snarere end at bringe tåbers offer, som ikke ved, at de gør forkert.

²Vær ikke forhastet med din mund, og vær ikke hurtig i dit hjerte til at bringe en sag frem for Gud. For Gud er i himlen, og du er på jorden, så lad dine ord være få.

³For drømme kommer med meget travlhed, og en tåbes stemme med mange ord.

⁴Når du aflægger et løfte til Gud, tøv ikke med at opfylde det. Han har ingen glæde i tåber; opfyld, hvad du lover.

⁵Det er bedre ikke at love end at aflægge et løfte og ikke opfylde det.

⁶Lad ikke din mund føre dig til synd, og sig ikke foran Guds budbringer, at det var en fejl. Hvorfor skulle Gud blive vred på dine ord og ødelægge dine hænders værk?

⁷For i mange drømme og mange ord er der tomhed. Stå i stedet i ærefrygt for Gud.

⁸Hvis du ser de fattiges undertrykkelse og nægtelse af retfærdighed og rettigheder i en provins, så vær ikke forundret over sagen; for en embedsmand bliver overvåget af en højere, og der er højere embedsmænd over dem.

⁹Landets udbytte deles af alle; selv kongen drager fordel af markerne.

¹⁰Den, der elsker penge, vil aldrig have nok; den, der elsker rigdom, vil ikke blive tilfreds med sin indkomst. Også dette er tomhed.

¹¹Når varerne øges, øges også dem, der forbruger dem. Hvilken fordel har ejerne så, bortset fra at se på dem?

¹²Arbejderens søvn er sød, uanset om han spiser lidt eller meget, men de riges overflod vil ikke lade dem sove.

¹³Der er en alvorlig ondskab, jeg har set under solen: rigdom opbevaret til skade for dens ejer,

¹⁴eller rigdom tabt gennem uheldige omstændigheder, så der ikke er noget tilbage til deres børn at arve.

¹⁵Som man kommer nøgen fra sin moders liv, sådan vil man forlade det, som man kom. Man vil intet tage fra sit slid, som man kan bære i sine hænder.

¹⁶Også dette er en alvorlig ondskab: præcis som man kommer, sådan vil man forlade det. Hvilken gevinst er der for dem, der slider for vinden?

¹⁷Alle deres dage spiser de i mørke, med stor frustration, sygdom og vrede.

¹⁸Dette er, hvad jeg har set som godt og passende: at spise, drikke og finde tilfredsstillelse i alt sit arbejde under solen i de få dage af livet, Gud har givet dem—for dette er deres belønning.

¹⁹Desuden, når Gud giver nogen rigdom og ejendele, og evnen til at nyde dem, at acceptere deres lod og finde glæde i deres slid—dette er en gave fra Gud.

²⁰De tænker sjældent over deres livs dage, fordi Gud holder dem beskæftiget med glæde i deres hjerte.