Prædikerens Bog 4

¹Endnu en gang betragtede jeg alle de undertrykkelser, der sker under solen. Jeg så de undertryktes tårer, og de havde ingen trøster; magten var på deres undertrykkeres side, og de havde ingen trøster.

²Jeg konkluderede, at de døde, som allerede er gået bort, er mere lykkelige end de levende, som stadig er i live.

³Dog bedre end begge er den, der aldrig er blevet født, som ikke har været vidne til de onde gerninger, der bliver gjort under solen.

⁴Jeg bemærkede, at alt arbejde og al præstation stammer fra én persons rivalisering med en anden. Dette er også tomhed, en jagt efter vinden.

⁵Dåren sidder ledig og bringer ruin over sig selv.

⁶Bedre er én håndfuld med ro end to håndfulde med slid og jagt efter vinden.

⁷Igen betragtede jeg noget forgæves under solen:

⁸Der var en mand, som var alene, uden søn eller bror. Der var ingen ende på hans slid, men hans øjne blev ikke mætte af rigdom. "For hvem slider jeg," spurgte han, "og berøver mig selv nydelse?" Dette er også tomhed og en elendig opgave.

⁹To er mere effektive end én, da de har et godt udbytte for deres indsats:

¹⁰Hvis den ene falder, kan den anden løfte ham op. Men ve den, der falder og ikke har nogen til at hjælpe sig op.

¹¹Desuden, hvis to ligger sammen, vil de holde varmen. Men hvordan kan én holde sig varm alene?

¹²Selvom én kan blive overmandet, kan to forsvare sig. En tredobbelt snor brister ikke så let.

¹³Bedre er en fattig men klog ungdom end en gammel og tåbelig konge, som ikke længere ved, hvordan man tager imod råd.

¹⁴For han kan være kommet fra fængslet for at blive konge, selvom han blev født fattig i sit rige.

¹⁵Jeg betragtede alle, der lever og vandrer under solen, følge ungdommen, tronarvingen.

¹⁶Der er ingen ende på alle de mennesker, der var før dem, men de, der kommer senere, vil ikke være tilfredse med ham. Dette er også tomhed, en jagt efter vinden.