2 Mosebog 12

¹Herren talte til Moses og Aron, mens de var i Egyptens land,

²“Denne måned skal være begyndelsen på måneder for jer; den skal være årets første måned for jer.

³Tal til hele Israels menighed og sig: ‘På den tiende dag i denne måned skal hver husstand tage et lam til sig, efter deres fædres huse, et lam for hver husstand.

⁴Men hvis husstanden er for lille til et lam, skal han og hans nærmeste nabo tage et efter antallet af personer; I skal dele lammet efter, hvad hver person kan spise.

⁵Jeres lam skal være en fejlfri han, et år gammel; I må tage det fra fårene eller fra gederne.

⁶Og I skal holde det indtil den fjortende dag i samme måned; da skal hele forsamlingen af Israels menighed slagte det ved skumring.

⁷Desuden skal de tage noget af blodet og påføre det på de to dørstolper og på overliggeren af de huse, hvor de spiser det.

⁸De skal spise kødet samme nat, stegt over ild, og de skal spise det med usyret brød og bitre urter.

⁹I må ikke spise noget af det råt eller kogt i vand, men stegt over ild—hovedet og benene sammen med indvoldene.

¹⁰Og I må ikke lade noget af det blive til morgen, men hvad der bliver tilbage til morgen, skal I brænde med ild.

¹¹Nu skal I spise det på denne måde: med jeres bælte fastgjort, jeres sandaler på jeres fødder, og jeres stav i jeres hånd. I skal spise det i hast—det er Herrens påske.

¹²For jeg vil gå gennem Egyptens land den nat og slå alle førstefødte i Egyptens land, både mennesker og dyr; og imod alle Egyptens guder vil jeg fuldbyrde domme—jeg er Herren.

¹³Blodet skal være et tegn for jer på de huse, hvor I bor; og når jeg ser blodet, vil jeg gå forbi jer, og ingen plage vil komme over jer for at ødelægge jer, når jeg slår Egyptens land.

¹⁴Denne dag skal være en mindehøjtid for jer, og I skal fejre den som en fest for Herren; gennem jeres generationer skal I overholde den som en varig forordning.

¹⁵I syv dage skal I spise usyret brød, men på den første dag skal I fjerne surdej fra jeres huse; for enhver, der spiser noget syret fra den første dag til den syvende dag, skal den person udryddes fra Israel.

¹⁶På den første dag skal I have en hellig forsamling, og en anden hellig forsamling på den syvende dag; intet arbejde må udføres på dem, undtagen hvad der skal spises af hver person—det alene må forberedes af jer.

¹⁷I skal også fejre festen for de usyrede brød, for på denne dag førte jeg jeres skarer ud af Egyptens land; derfor skal I fejre denne dag gennem jeres generationer som en permanent forordning.

¹⁸Fra aftenen den fjortende dag i den første måned skal I spise usyret brød indtil aftenen den enogtyvende dag i måneden.

¹⁹I syv dage må der ikke findes surdej i jeres huse; for enhver, der spiser noget syret, skal den person udryddes fra Israels menighed, hvad enten de er en fremmed eller en indfødt i landet.

²⁰I må ikke spise noget syret; i alle jeres boliger skal I spise usyret brød.

²¹Så kaldte Moses alle Israels ældste sammen og instruerede dem: “Gå og vælg lam til jer selv efter jeres familier, og ofr påskelammet.

²²Og I skal tage en dusk isop, dyppe den i blodet, der er i skålen, og påføre noget af blodet, der er i skålen, på overliggeren og de to dørstolper; og ingen af jer skal gå uden for døren af sit hus indtil morgen.

²³For Herren vil gå igennem for at slå egypterne; men når han ser blodet på overliggeren og på de to dørstolper, vil Herren gå forbi døren og ikke tillade ødelæggeren at komme ind i jeres huse for at slå jer.

²⁴Og I skal overholde denne begivenhed som en lov for jer og jeres børn for alle tider.

²⁵Når I kommer ind i det land, som Herren vil give jer, som han har lovet, skal I opretholde denne skik.

²⁶Og når jeres børn siger til jer: ‘Hvad betyder denne skik for jer?’

²⁷Så skal I sige: ‘Det er en påskeoffer til Herren, fordi han gik forbi Israels sønners huse i Egypten, da han slog egypterne, men skånede vores hjem.’” Og folket bøjede sig og tilbad.

²⁸Så gik Israels sønner og gjorde, som Herren havde befalet Moses og Aron, de gjorde, som de var blevet befalet.

²⁹Og således, omkring midnat, slog Herren alle førstefødte i Egyptens land. Fra den førstefødte af Farao, der sad på hans trone, til den førstefødte af fangen, der var i fangehullet, og alle førstefødte af kvæget.

³⁰Så stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og der var et stort skrig i Egypten, for der var intet hus, hvor der ikke var nogen død.

³¹Og han kaldte på Moses og Aron om natten og sagde: “Rejs jer, gå bort fra mit folk, både I og Israels sønner; og gå, tjen Herren, som I har sagt.

³²Tag både jeres flokke og jeres hjorde, som I har sagt, og gå, og velsign også mig.”

³³Egypterne opfordrede folket til at sende dem ud af landet i hast, for de sagde: “Vi skal alle omkomme!”

³⁴Så tog folket deres dej, før den var syret, og bar deres dejtrug indsvøbt i deres klæder på deres skuldre.

³⁵Nu havde Israels sønner gjort efter Moses' ord, for de havde bedt egypterne om sølv- og guldsmykker og klæder;

³⁶og Herren havde givet folket yndest i egypternes øjne, så de lod dem få, hvad de bad om. Således plyndrede de egypterne.

³⁷Israels sønner rejste fra Rameses til Sukkot, omkring seks hundrede tusinde mænd til fods, bortset fra børn.

³⁸En blandet skare gik også op med dem, sammen med flokke og hjorde, et meget stort antal kvæg.

³⁹Og de bagte dejen, som de havde bragt ud af Egypten, til kager af usyret brød. For den var ikke blevet syret, da de blev drevet ud af Egypten og ikke kunne tøve, og de havde heller ikke forberedt nogen forsyninger til sig selv.

⁴⁰Nu var den tid, som Israels sønner havde boet i Egypten, 430 år.

⁴¹Og ved slutningen af 430 år, på denne samme dag, drog alle Herrens skarer ud af Egyptens land.

⁴²Det er en nat, der skal overholdes for Herren for at have ført dem ud af Egyptens land; denne nat er for Herren, der skal overholdes af alle Israels sønner gennem deres generationer.

⁴³Og Herren sagde til Moses og Aron: “Dette er påskens forordning: ingen fremmed må spise det;

⁴⁴men for enhver slave, som nogen har købt for penge, efter at du har omskåret ham, da må han spise det.

⁴⁵En besøgende eller en lejet arbejder må ikke deltage i det.

⁴⁶Det skal spises i et enkelt hus; I må ikke tage noget af kødet uden for huset, og I må heller ikke bryde nogen knogle af det.

⁴⁷Hele Israels menighed skal fejre dette.

⁴⁸Men hvis en fremmed bor hos jer og fejrer påsken for Herren, skal alle hans mænd omskæres, og så må han komme nær for at fejre det; og han skal være som en indfødt i landet. Men ingen uomskåret person må spise det.

⁴⁹Den samme lov skal gælde for den indfødte som for den fremmede, der bor blandt jer.”

⁵⁰Så gjorde alle Israels sønner, som de blev befalet; de gjorde præcis, som Herren havde befalet Moses og Aron.

⁵¹Og på denne samme dag førte Herren Israels sønner ud af Egyptens land ved deres skarer.