2 Mosebog 16

¹Hele forsamlingen af israelitterne brød op fra Elim og rejste til Sin-ørkenen, som ligger mellem Elim og Sinai, på den femtende dag i den anden måned efter deres udgang fra Egypten.

²I ørkenen klagede hele menigheden af israelitterne mod Moses og Aron.

³Israelitterne sagde til dem: “Gid vi var omkommet for Herrens hånd i Egypten, hvor vi sad ved kødgryderne og spiste brød til vi blev mætte! Men I har ført os ud i denne ørken for at lade hele denne forsamling dø af sult.”

⁴Da sagde Herren til Moses: “Se, jeg vil lade brød regne ned fra himlen til jer. Folket skal gå ud hver dag og samle nok til den dag. På den måde vil jeg prøve dem for at se, om de vil følge mine instruktioner.

⁵På den sjette dag skal de forberede, hvad de bringer ind, og det vil være dobbelt så meget som de samler de andre dage.”

⁶Så talte Moses og Aron til alle israelitterne og sagde: “Om aftenen vil I indse, at det var Herren, der førte jer ud af Egypten,

⁷og om morgenen vil I se Herrens herlighed, for han har hørt jeres klager mod ham. Hvem er vi, at I skulle knurre mod os?”

⁸Moses sagde også, “I vil vide, at det var Herren, når han giver jer kød at spise om aftenen og brød til jeres fylde om morgenen, fordi han har hørt jeres knurren mod ham. Hvem er vi? I knurrer ikke mod os, men mod Herren.”

⁹Så instruerede Moses Aron, “Sig til hele forsamlingen af israelitterne, ‘Kom frem for Herren, for han har hørt jeres knurren.’”

¹⁰Mens Aron talte til hele menigheden af israelitterne, vendte de sig mod ørkenen, og se, Herrens herlighed viste sig i skyen.

¹¹Herren talte til Moses og sagde,

¹²“Jeg har hørt israelitternes knurren. Tal til dem og sig, ‘Ved skumring skal I spise kød, og om morgenen skal I mættes med brød. Så vil I vide, at jeg er Herren jeres Gud.’”

¹³Den aften kom der vagtler og dækkede lejren, og om morgenen lå der et lag dug omkring lejren.

¹⁴Da duggen fordampede, se, på overfladen af ørkenen lå der et fint, flage-lignende stof, så fint som rim på jorden.

¹⁵Da israelitterne så det, spurgte de hinanden, “Hvad er det?” For de vidste ikke, hvad det var. Moses sagde til dem, “Det er det brød, som Herren har givet jer at spise.

¹⁶Dette er, hvad Herren har befalet: ‘Alle skal samle efter deres behov. Tag en omer for hver person, I har i jeres telt.’”

¹⁷Israelitterne gjorde, som de blev instrueret; nogle samlede meget, nogle lidt.

¹⁸Da de målte det med omeren, havde den, der havde samlet meget, ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt. Hver person samlede så meget, som de havde brug for.

¹⁹Så sagde Moses til dem, “Ingen må gemme noget af det til næste morgen.”

²⁰Men de hørte ikke på Moses; nogle gemte noget af det til næste morgen, og det avlede orm og stank. Så Moses blev vred på dem.

²¹Hver morgen samlede alle efter deres behov, og når solen blev varm, smeltede det væk.

²²På den sjette dag samlede de dobbelt så meget—to omer for hver person—og alle lederne af menigheden kom og rapporterede dette til Moses.

²³Han sagde til dem, “Dette er, hvad Herren har befalet: ‘I morgen skal være en sabbatsdag, en hellig sabbat for Herren. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge. Gem, hvad der er tilbage, og hold det til næste morgen.’”

²⁴Så gemte de det til næste morgen, som Moses havde instrueret, og det stank ikke, og der var ingen orm i det.

²⁵Moses sagde, “Spis det i dag, for i dag er det sabbat for Herren. I vil ikke finde noget af det på jorden i dag.

²⁶I seks dage skal I samle det, men på den syvende dag, sabbatten, vil der ikke være noget.”

²⁷Alligevel gik nogle af folket ud på den syvende dag for at samle det, men de fandt intet.

²⁸Da sagde Herren til Moses, “Hvor længe vil I tøve med at holde mine befalinger og mine instruktioner?

²⁹Se, Herren har givet jer sabbatten; det er derfor, han på den sjette dag giver jer brød til to dage. Alle skal blive på deres plads på den syvende dag; ingen må gå ud.”

³⁰Således holdt folket hvile på den syvende dag.

³¹Israelitterne kaldte brødet manna. Det var hvidt som korianderfrø og smagte som kager lavet med honning.

³²Moses sagde, “Dette er, hvad Herren har befalet: ‘Tag en omer manna og gem den til kommende generationer, så de kan se det brød, jeg gav jer at spise i ørkenen, da jeg førte jer ud af Egypten.’”

³³Så instruerede Moses Aron, “Tag en krukke og læg en omer manna i den. Sæt den derefter foran Herren for at blive gemt til kommende generationer.”

³⁴Efter Herrens befaling til Moses satte Aron den foran Vidnesbyrdet, for at den kunne bevares.

³⁵Israelitterne spiste manna i fyrre år, indtil de nåede et land, der var beboet; de spiste manna, indtil de kom til grænsen af Kana'an.

³⁶(En omer er omtrent en tiendedel af en efa.)