2 Mosebog 3

¹Nu vogtede Moses fårene for Jetro, sin svigerfar, præsten i Midjan. Han førte fårene til den anden side af ørkenen og kom til Horeb, Guds bjerg.

²Der viste Herrens engel sig for ham i en flammende ild fra en busk. Moses så, at busken stod i flammer, men den blev ikke fortæret.

³Så tænkte Moses: “Jeg vil gå hen og se dette mærkelige syn—hvorfor busken ikke brænder op.”

⁴Da Herren så, at han gik hen for at se, råbte Gud til ham fra busken: “Moses, Moses!” Og Moses svarede: “Her er jeg.”

⁵“Kom ikke nærmere,” sagde Gud. “Tag dine sandaler af, for det sted, du står på, er hellig jord.”

⁶Så sagde Han: “Jeg er din fars Gud—Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Da skjulte Moses sit ansigt, for han var bange for at se på Gud.

⁷Herren sagde: “Jeg har bestemt set mit folks lidelse i Egypten og har hørt deres råb på grund af deres arbejdsfogeder, for jeg kender deres lidelser.

⁸Så jeg er kommet ned for at udfri dem fra egypternes magt og føre dem op fra det land til et godt og vidtstrakt land, et land, der flyder med mælk og honning—kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes hjemland.

⁹Og nu, se, israelitternes råb er nået til mig, og jeg har set, hvordan egypterne undertrykker dem.

¹⁰Så gå nu: Jeg sender dig til Farao for at føre mit folk, israelitterne, ud af Egypten.”

¹¹Men Moses spurgte Gud: “Hvem er jeg, at jeg skulle gå til Farao og føre israelitterne ud af Egypten?”

¹²Og Gud sagde: “Jeg vil bestemt være med dig. Og dette skal være tegnet for dig på, at det er mig, der har sendt dig: når du har ført folket ud af Egypten, skal I tilbede Gud på dette bjerg.”

¹³Da sagde Moses til Gud: “Antag, at jeg går til israelitterne og siger til dem: ‘Jeres fædres Gud har sendt mig til jer,’ og de spørger mig: ‘Hvad er Hans navn?’ Hvad skal jeg sige til dem?”

¹⁴Gud sagde til Moses: “JEG ER DEN JEG ER. Dette skal du sige til israelitterne: ‘JEG ER har sendt mig til jer.’”

¹⁵Gud sagde også til Moses: “Sig til israelitterne: ‘Herren, jeres forfædres Gud—Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud—har sendt mig til jer.’ Dette er mit navn for evigt, det navn, jeg skal huskes ved fra generation til generation.

¹⁶“Gå, saml Israels ældste og sig til dem: ‘Herren, jeres forfædres Gud—Abrahams, Isaks og Jakobs Gud—har vist sig for mig og sagt: Jeg har våget over jer og set, hvad der er blevet gjort mod jer i Egypten.

¹⁷Og jeg har lovet at føre jer op fra jeres lidelse i Egypten til kana'anæernes, hittitternes, amoritternes, perizzitternes, hivvitternes og jebusitternes land—et land, der flyder med mælk og honning.’

¹⁸“Israels ældste vil lytte til dig. Så skal du og de ældste gå til Egyptens konge og sige til ham: ‘Herren, hebræernes Gud, har mødt os. Lad os tage en tre dages rejse ud i ørkenen for at ofre til Herren vores Gud.’

¹⁹Men jeg ved, at Egyptens konge ikke vil tillade jer at gå, medmindre han bliver tvunget af en stærk hånd.

²⁰Så jeg vil række min hånd ud og ramme Egypten med alle mine undere, som jeg vil udføre midt iblandt dem. Derefter vil han lade jer gå.

²¹“Og jeg vil få egypterne til at se med velvilje på dette folk, så når I går, vil I ikke gå tomhændet.

²²Hver kvinde skal bede sin nabo og enhver kvinde, der bor i hendes hus, om sølv- og guldsmykker og om klæder, som I skal give jeres sønner og døtre. På denne måde vil I tage egypternes rigdom.”