Ezekiels Bog 20

¹I det syvende år, i den femte måned på den tiende dag, kom nogle af Israels ældste for at søge Herren, og de satte sig foran mig.

²Da kom Herrens ord til mig og sagde:

³"Menneskesøn, tal til Israels ældste og sig til dem: 'Dette siger Gud Herren: Er I kommet for at spørge mig? Så sandt jeg lever, erklærer Gud Herren, jeg vil ikke lade jer spørge mig.'

⁴"Vil du dømme dem, menneskesøn? Gør dem bekendt med deres forfædres vederstyggeligheder.

⁵og sig til dem: 'Dette siger Gud Herren: På den dag jeg udvalgte Israel, svor jeg til Jakobs efterkommere og åbenbarede mig for dem i Egypten og sagde: "Jeg er Herren jeres Gud."

⁶På den dag svor jeg at føre dem ud af Egypten til et land, jeg havde udvalgt til dem, der flyder med mælk og honning, det herligste af alle lande.

⁷Og jeg sagde til dem: "Hver af jer, kast de vederstyggelige ting bort, som jeres øjne fryder sig ved, og gør jer ikke urene med Egyptens afguder. Jeg er Herren jeres Gud."

⁸Men de gjorde oprør mod mig og ville ikke lytte; de kastede ikke de vederstyggelige ting bort, som deres øjne frydede sig ved, og de forlod ikke Egyptens afguder. Så besluttede jeg at udøse min vrede over dem og lade min harme ramme dem i Egypten.

⁹Men for mit navns skyld handlede jeg for at forhindre, at det blev vanhelliget for de nationer, blandt hvilke de boede, og for hvis øjne jeg havde åbenbaret mig for israelitterne.

¹⁰Så førte jeg dem ud af Egypten og bragte dem ind i ørkenen.

¹¹Jeg gav dem mine love og gjorde dem bekendt med mine forordninger, som et menneske skal leve efter, hvis de adlyder dem.

¹²Jeg gav dem også mine sabbatter som et tegn mellem os, så de ville vide, at jeg, Herren, helliger dem.

¹³Alligevel gjorde Israels hus oprør mod mig i ørkenen. De fulgte ikke mine love og forkastede mine forordninger—som et menneske skal leve efter, hvis de adlyder dem—og de vanhelligede mine sabbatter i høj grad. Så besluttede jeg at udøse min vrede over dem i ørkenen for at ødelægge dem.

¹⁴Men jeg handlede for mit navns skyld for at forhindre, at det blev vanhelliget for de nationer, for hvis øjne jeg havde ført dem ud.

¹⁵Også svor jeg til dem i ørkenen, at jeg ikke ville føre dem ind i det land, jeg havde givet dem—et land, der flyder med mælk og honning, det herligste af alle lande—

¹⁶fordi de forkastede mine forordninger, ikke fulgte mine love og vanhelligede mine sabbatter, for deres hjerter var hengivne til deres afguder.

¹⁷Alligevel så jeg med medlidenhed på dem og ødelagde dem ikke eller bragte deres udslettelse i ørkenen.

¹⁸Jeg sagde til deres børn i ørkenen: "Følg ikke jeres forældres love eller hold deres forordninger eller gør jer urene med deres afguder.

¹⁹Jeg er Herren jeres Gud; følg mine love og vær omhyggelige med at holde mine forordninger.

²⁰Helliggør mine sabbatter, og de skal være et tegn mellem os, så I må vide, at jeg er Herren jeres Gud."

²¹Men børnene gjorde oprør mod mig: de fulgte ikke mine love, og de var ikke omhyggelige med at holde mine forordninger, som et menneske skal leve efter, hvis de adlyder dem, og de vanhelligede mine sabbatter. Så besluttede jeg at udøse min vrede over dem og lade min harme ramme dem i ørkenen.

²²Men jeg trak min hånd tilbage og handlede for mit navns skyld for at forhindre, at det blev vanhelliget for de nationer, for hvis øjne jeg havde ført dem ud.

²³Også svor jeg til dem i ørkenen, at jeg ville sprede dem blandt nationerne og sprede dem gennem landene,

²⁴fordi de ikke havde adlydt mine forordninger, men havde forkastet mine love og vanhelliget mine sabbatter, og deres øjne begærede deres forældres afguder.

²⁵Så tillod jeg dem at følge love, der ikke var gavnlige, og forordninger, ved hvilke de ikke kunne trives;

²⁶Jeg lod dem blive urene gennem deres gaver—ofringen af hver førstefødt—så de kunne blive fyldt med rædsel, så de ville vide, at jeg er Herren.'

²⁷"Derfor, menneskesøn, tal til Israels hus og sig til dem: 'Dette siger Gud Herren: Også i dette spottede jeres forfædre mig ved at være utro mod mig:

²⁸Da jeg førte dem ind i det land, jeg havde svoret at give dem, så de hver høj bakke og hvert løvtræ, og der ofrede de deres ofre og præsenterede deres provokerende ofringer. Der lavede de deres beroligende aroma og udgød deres drikofre.

²⁹Så sagde jeg til dem: Hvad er dette ophøjede sted, I går til?'” (Det kaldes Bamah den dag i dag.)

³⁰"Derfor sig til Israels hus: 'Dette siger Gud Herren: Vil I gøre jer urene på jeres forfædres måde og forfølge deres vederstyggelige ting?

³¹Når I tilbyder jeres gaver, når I lader jeres børn gå gennem ilden, fortsætter I med at gøre jer urene med alle jeres afguder den dag i dag. Skal jeg blive spurgt af jer, Israels hus? Så sandt jeg lever, erklærer Gud Herren, jeg vil ikke blive spurgt af jer.

³²Og hvad I end har i sinde, vil aldrig ske, når I siger: "Vi vil være som nationerne, som verdens folk, der tjener træ og sten."

³³Så sandt jeg lever, erklærer Gud Herren, med en mægtig hånd og en udstrakt arm og med udøst vrede vil jeg herske over jer.

³⁴Jeg vil føre jer ud fra folkene og samle jer fra de lande, hvor I er blevet spredt, med en mægtig hånd og en udstrakt arm og med udøst vrede.

³⁵Jeg vil føre jer ind i nationernes ørken, og der vil jeg træde i dom med jer direkte.

³⁶Som jeg dømte jeres forfædre i Egyptens ørken, sådan vil jeg dømme jer, erklærer Gud Herren.

³⁷Jeg vil lade jer gå under hyrdestaven, og jeg vil føre jer ind i pagtens bånd.

³⁸Jeg vil rense jer for oprørerne og dem, der gør oprør mod mig. Selvom jeg vil føre dem ud af det land, hvor de bor, vil de ikke komme ind i Israels land. Så skal I vide, at jeg er Herren.

³⁹"Hvad angår jer, Israels hus, dette siger Gud Herren: Gå, tjen hver af jer jeres afguder; men senere vil I helt sikkert lytte til mig, og mit hellige navn vil I ikke længere vanhellige med jeres gaver og afguder.

⁴⁰For på mit hellige bjerg, Israels høje bjerg, erklærer Gud Herren, der vil hele Israels hus tjene mig i landet; der vil jeg acceptere dem, og der vil jeg kræve jeres ofre og de bedste af jeres gaver, med alle jeres hellige ting.

⁴¹Som en beroligende aroma vil jeg acceptere jer, når jeg fører jer ud fra folkene og samler jer fra de lande, hvor I er spredt, og jeg vil vise mig hellig blandt jer for nationernes øjne.

⁴²Så skal I vide, at jeg er Herren, når jeg fører jer ind i Israels land, det land jeg havde svoret at give til jeres forfædre.

⁴³Der vil I huske jeres veje og alle de gerninger, ved hvilke I har gjort jer urene, og I vil afsky jer selv for alle de onder, I har begået.

⁴⁴I vil vide, at jeg er Herren, når jeg har handlet med jer for mit navns skyld, ikke i overensstemmelse med jeres onde veje eller jeres korrupte gerninger, Israels hus, erklærer Gud Herren.'"

⁴⁵Da kom Herrens ord til mig og sagde:

⁴⁶"Menneskesøn, vend dit ansigt mod syd; prædik mod syd og profetér mod Negevs skovland.

⁴⁷Sig til Negevs skov: 'Hør Herrens ord. Dette siger Gud Herren: Se, jeg er ved at tænde en ild i dig, og den vil fortære hvert grønt træ og hvert tørt træ; den flammende ild vil ikke blive slukket, og hvert ansigt fra syd til nord vil blive svedet af den.

⁴⁸Og hele menneskeheden vil se, at jeg, Herren, har antændt den; den vil ikke blive slukket.'"

⁴⁹Da sagde jeg: "Åh, Gud Herre! De siger om mig: 'Taler han ikke bare i lignelser?'"