Ezekiels Bog 24

¹I det niende år, i den tiende måned, på den tiende dag, nåede et budskab fra Herren mig:

²“Menneskesøn, skriv navnet på denne dag ned, netop denne dag, for Babylons konge har begyndt sin belejring mod Jerusalem netop denne dag.

³Fortæl en lignelse til dette oprørske hus og sig til dem: ‘Dette siger den suveræne Herre: “Sæt gryden på ilden, sæt den på, og hæld vand i den.

⁴Læg stykkerne af kød i den, hvert godt stykke— låret og skulderen. Fyld den med de bedste knogler;

⁵vælg den bedste af flokken. Læg brænde under den; lad det koge godt, og lad knoglerne blive kogt i den.

⁶‘For således siger den suveræne Herre: “Ve den blodige by, til gryden nu indkrustet, hvis snavs ikke vil forsvinde! Fjern kødet stykke for stykke, uden at vælge det.

⁷For det blod, hun udgød, forbliver i hende; hun udgød det på den bare klippe; og hældte det ikke på jorden ej heller dækkede det med støv.

⁸For at vække min vrede og tage hævn, har jeg placeret hendes blod på den bare klippe, så det ikke vil blive dækket.

⁹Derfor, dette siger den suveræne Herre: “Ve den blodige by! Jeg vil gøre brændestablen stor.

¹⁰Læg brænde på, tænd ilden, kog kødet grundigt, bland krydderierne i, og lad knoglerne blive forkullet.

¹¹Sæt derefter den tomme gryde på gløderne så den bliver varm og dens kobber gløder, at dens urenheder må smelte og dens snavs blive fortæret.

¹²Den har trættet mig med sine anstrengelser; dens tunge snavs er ikke blevet fjernet, ikke engang ved ild.

¹³Din urenhed er utugt. Fordi jeg forsøgte at rense dig, men du ville ikke blive renset fra din urenhed, vil du ikke blive ren igen, før min vrede mod dig er forbi.

¹⁴Jeg, Herren, har talt. Tiden er kommet for mig til at handle. Jeg vil ikke holde tilbage; jeg vil ikke have medlidenhed, ej heller vil jeg fortryde. Du vil blive dømt efter dine veje og dine gerninger, erklærer den suveræne Herre.’”

¹⁵Et andet budskab fra Herren nåede mig:

¹⁶“Menneskesøn, se, jeg er ved at tage fra dig dine øjnes glæde med et enkelt slag; dog skal du ikke sørge eller græde, ej heller skal dine tårer flyde.

¹⁷Støn stille; sørg ikke for de døde. Hold din turban fast og dine sandaler på dine fødder; dæk ikke din moustache og skæg eller spis sørgebrød.”

¹⁸Så jeg talte til folket om morgenen, og om aftenen døde min kone. Næste morgen gjorde jeg, som jeg var blevet befalet.

¹⁹Så spurgte folket mig: “Vil du ikke fortælle os, hvad disse ting betyder for os, at du gør?”

²⁰Så forklarede jeg dem: “Et budskab fra Herren nåede mig:

²¹Sig til Israels hus: ‘Dette siger den suveræne Herre: Jeg er ved at vanhellige min helligdom—stoltheden af jeres magt, jeres øjnes glæde, jeres sjæls længsel. De sønner og døtre, I efterlod, vil falde for sværdet.

²²Og I vil gøre, som jeg har gjort. I vil ikke dække jeres moustache og skæg eller spise sørgebrød.

²³I vil holde jeres turbaner på jeres hoveder og jeres sandaler på jeres fødder. I vil ikke sørge eller græde, men vil svinde hen på grund af jeres misgerninger og stønne blandt jer selv.

²⁴Ezekiel vil tjene som et tegn for jer; I vil handle, som han har handlet. Når dette sker, vil I erkende, at jeg er den suveræne Herre.’

²⁵“Hvad angår dig, menneskesøn, på den dag jeg tager fra dem deres fæstning, glæden ved deres pragt, deres øjnes glæde, deres hjertes begær, og deres sønner og døtre også—

²⁶på den dag vil en flygtning komme til dig for at rapportere nyhederne.

²⁷På den dag vil din mund blive åbnet for den, der undslipper, og du vil tale og ikke længere være tavs. Således vil du være et tegn for dem, og de vil vide, at jeg er Herren.”