Ezekiels Bog 37

¹Herrens hånd var over mig, og Han førte mig ud ved Herrens Ånd og satte mig midt i en dal; den var fyldt med knogler.

²Han førte mig rundt iblandt dem, og jeg så et stort antal knogler på dalens overflade; de var virkelig meget tørre.

³Han spurgte mig, “Menneskesøn, kan disse knogler leve?” Jeg svarede, “Suveræne Herre, kun Du ved det.”

⁴Så instruerede Han mig, “Profetér over disse knogler og sig til dem, ‘Tørre knogler, hør Herrens ord.’

⁵Dette siger den Suveræne Herre til disse knogler: ‘Jeg vil lade ånde komme i jer, og I skal leve.

⁶Jeg vil sætte sener på jer, vokse kød på jer, dække jer med hud, og sætte ånde i jer, så I kan leve. Så vil I vide, at jeg er Herren.’”

⁷Så jeg profeterede, som jeg blev befalet. Mens jeg profeterede, var der en lyd, en raslen, og knoglerne kom sammen, knogle til sin knogle.

⁸Jeg så, at sener og kød dannede sig på dem, og hud dækkede dem; dog var der stadig ingen ånde i dem.

⁹Så sagde Han til mig, “Profetér til ånden, profetér, menneskesøn, og sig til den, ‘Dette siger den Suveræne Herre: Kom fra de fire vinde, ånde, og blæs på disse dræbte, så de kan leve.’”

¹⁰Så jeg profeterede, som Han befalede mig, og ånde kom i dem; de kom til live og stod på deres fødder, en overmåde stor hær.

¹¹Så sagde Han til mig, “Menneskesøn, disse knogler repræsenterer hele Israels hus. De siger, ‘Vore knogler er udtørrede, vort håb er tabt; vi er helt afskåret.’

¹²Derfor profetér og sig til dem: ‘Dette siger den Suveræne Herre: Mit folk, jeg vil åbne jeres grave og bringe jer op fra dem; jeg vil bringe jer tilbage til Israels land.

¹³Så vil I erkende, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave og bringer jer op fra dem.

¹⁴Jeg vil sætte min Ånd i jer, og I skal leve, og jeg vil bosætte jer i jeres eget land. Så vil I vide, at jeg, Herren, har talt og har gjort det,’ erklærer Herren.”

¹⁵Herrens ord kom til mig igen:

¹⁶“Menneskesøn, tag en stav og skriv på den, ‘For Juda og de israelitter, der er forbundet med ham.’ Tag så en anden stav og skriv på den, ‘For Josef, Efraims stav, og hele Israels hus, der er forbundet med ham.’

¹⁷Sæt dem sammen til én stav, så de bliver én i din hånd.

¹⁸Når dit folk spørger dig, ‘Vil du ikke fortælle os, hvad du mener med dette?’

¹⁹sig til dem, ‘Dette siger den Suveræne Herre: Jeg vil tage Josefs stav, som er i Efraims hånd, og de stammer af Israel, der er forbundet med ham, og slutte den sammen med Judas stav. Jeg vil gøre dem til én stav, og de vil være én i Min hånd.’

²⁰Hold stavene, som du har skrevet på, foran deres øjne.

²¹Og sig til dem, ‘Dette siger den Suveræne Herre: Jeg vil tage israelitterne fra de nationer, hvor de er gået hen, og jeg vil samle dem fra alle sider og bringe dem tilbage til deres eget land.

²²Jeg vil gøre dem til én nation i landet, på Israels bjerge; og der vil være én konge over dem alle. De vil ikke længere være to nationer, og de vil ikke være delt i to kongeriger.

²³De vil ikke længere besmitte sig med deres afguder, eller med deres afskyelige ting, eller med nogen af deres synder. Jeg vil frelse dem fra alle deres frafald, hvori de har syndet, og vil rense dem. De vil være Mit folk, og jeg vil være deres Gud.

²⁴“Min tjener David vil være konge over dem, og de vil alle have én hyrde. De vil følge Mine love og være omhyggelige med at holde Mine forordninger.

²⁵De vil bo i det land, jeg gav til Min tjener Jakob, hvor jeres forfædre boede. De, deres børn, og deres børnebørn vil bo der for evigt, og Min tjener David vil være deres fyrste for evigt.

²⁶Jeg vil indgå en fredspagt med dem; det vil være en evig pagt. Jeg vil etablere dem og mangfoldiggøre dem, og jeg vil sætte Min helligdom iblandt dem for evigt.

²⁷Jeg vil bo iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de vil være Mit folk.

²⁸Så vil nationerne forstå, at jeg, Herren, gør Israel helligt, når Min helligdom er iblandt dem for evigt.’”