Ezekiels Bog 47

¹Manden førte mig derefter tilbage til husets indgang, og jeg bemærkede vand, der flød fra under husets tærskel mod øst, da huset vendte mod øst. Vandet kom ned fra husets højre side, syd for alteret.

²Han førte mig ud gennem nordporten og tog mig rundt udenfor til den ydre port, der vendte mod øst, og der var vand, der sivede fra sydsiden.

³Da manden gik mod øst med en målesnor i hånden, målte han tusind alen og førte mig gennem vand, der nåede til anklerne.

⁴Han målte endnu tusind alen og førte mig gennem vand, der nåede til knæene. Han målte endnu tusind og førte mig gennem vand, der nåede til hofterne.

⁵Han målte endnu tusind, og det var blevet en flod, som jeg ikke kunne krydse, for vandet var steget og var dybt nok til at svømme i—en flod, der ikke kunne krydses.

⁶Han spurgte mig: “Menneskesøn, har du set dette?” Så førte han mig tilbage til flodbredden.

⁷Da jeg vendte tilbage, så jeg et stort antal træer på begge sider af flodbredden.

⁸Han sagde til mig: “Disse vande flyder mod den østlige region og falder ned i Arabah, hvor de løber ud i havet. Når de løber ud i havet, bliver det salte vand der frisk.

⁹Enhver levende skabning, der sværmer, hvor floden løber, vil leve. Der vil være en stor overflod af fisk, for disse vande går derhen og gør saltvandet frisk; så alt vil leve, hvor floden går.

¹⁰Fiskere vil stå langs kysten; fra En Gedi til En Eglaim vil der være steder til at sprede net. Fiskene vil være af mange slags, som fiskene i det Store Hav.

¹¹Men sumpene og marskerne vil forblive salte; de vil være forbeholdt salt.

¹²På flodens bredder, på begge sider, vil der vokse alle slags træer til føde. Deres blade vil ikke visne, og deres frugt vil ikke svigte. De vil bære frugt hver måned, fordi vandet fra helligdommen strømmer til dem. Deres frugt vil være til føde og deres blade til helbredelse.”

¹³Dette siger den suveræne Herre: “Dette er grænserne, ved hvilke I vil opdele landet blandt Israels tolv stammer, hvor Josef får to portioner.

¹⁴I skal opdele det ligeligt mellem dem, for jeg svor at give det til jeres forfædre, og dette land vil blive jeres arv.

¹⁵“Dette skal være landets grænse: på nordsiden skal den løbe fra det Store Hav ad vejen til Hetlon til indgangen til Zedad,

¹⁶Hamath, Berothah, Sibraim, som er mellem Damaskus' og Hamaths grænser, så langt som Hazer Hattikon, som er på grænsen til Hauran.

¹⁷Grænsen vil strække sig fra havet til Hazar Enan, ved Damaskus' grænse, med Hamaths grænse mod nord. Dette er den nordlige grænse.

¹⁸“På østsiden vil grænsen løbe mellem Hauran og Damaskus, langs Jordan mellem Gilead og Israels land, til det østlige hav og så langt som Tamar. Dette er den østlige grænse.

¹⁹“På sydsiden vil den løbe fra Tamar så langt som til Meribah Kadeshs vande, derefter langs Egyptens Wadi til det Store Hav. Dette er den sydlige grænse.

²⁰“På vestsiden vil det Store Hav være grænsen til et punkt overfor Lebo Hamath. Dette er den vestlige grænse.

²¹“I skal tildele dette land blandt jer selv efter Israels stammer.

²²I skal tildele det som en arv for jer selv og for de fremmede, der bor blandt jer, som har børn. I skal betragte dem som indfødte israelitter; de skal dele en arv med jer blandt Israels stammer.

²³I den stamme, hvor en fremmed bor, der skal I give dem deres arv,” erklærer den suveræne Herre.