Ezekiels Bog 7

¹Endvidere kom Herrens ord til mig og sagde:

²“Og du, menneskesøn, dette siger den suveræne Herre til Israels land: ‘Enden! Enden kommer over landets fire hjørner.

³Nu er enden over dig, og jeg vil slippe min vrede løs mod dig; jeg vil dømme dig efter dine veje og bringe over dig alle dine vederstyggeligheder.

⁴Mit øje vil ikke vise medlidenhed, og jeg vil ikke skåne dig. Jeg vil gengælde dig for dine veje, og dine vederstyggeligheder vil være iblandt dig. Da skal du vide, at jeg er Herren.’

⁵Dette siger den suveræne Herre: ‘Ulykke! En enestående ulykke! Se, den kommer!

⁶Enden er kommet! Enden er kommet! Den er vågnet mod dig; se, den kommer!

⁷Undergang er kommet over dig, du som bor i landet. Tiden er kommet, dagen er nær—panik snarere end glædesråb på bjergene.

⁸Nu vil jeg snart udøse min vrede over dig og bruge min harme mod dig. Jeg vil dømme dig efter dine veje og bringe over dig alle dine vederstyggeligheder.

⁹Mit øje vil ikke vise medlidenhed, og jeg vil ikke skåne dig. Jeg vil gengælde dig efter dine veje, mens dine vederstyggeligheder er i din midte. Da skal du vide, at det er mig, Herren, der slår.

¹⁰‘Se, dagen! Se, den kommer! Undergang er brudt frem; staven har skudt, arrogance har blomstret.

¹¹Vold er opstået, en stav til at straffe de onde. Ingen af dem skal forblive, ingen af deres mængde, ingen af deres rigdom, eller noget af værdi.

¹²Øjeblikket er kommet, og dagen er her. Lad hverken køberen glæde sig eller sælgeren sørge, for vrede er over hele deres mængde.

¹³Ja, sælgeren vil ikke genvinde, hvad han solgte i deres levetid; for visionen angående hele deres mængde vil ikke blive afværget, og ingen af dem vil bevare sit liv ved sin uretfærdighed.

¹⁴‘De har blæst i trompeten og gjort alt klart, men ingen vil gå i kamp, for min vrede er mod hele deres mængde.

¹⁵Sværdet er uden for byen, og pest og hungersnød er indenfor. De, der er på marken, vil dø ved sværdet, mens hungersnød og pest vil fortære dem i byen.

¹⁶Selv når deres overlevende undslipper, vil de flygte til bjergene som dalenes duer, alle sammen klynkende, hver for sin egen uretfærdighed.

¹⁷Alle hænder vil hænge slappe, og hvert knæ vil være vådt af urin.

¹⁸De vil tage sækklæde på, og skælven vil overvælde dem. Skam vil være på alle ansigter, og en skaldet plet på alle deres hoveder.

¹⁹De vil kaste deres sølv ud på gaderne, og deres guld vil blive en vederstyggelig ting. Deres sølv og guld vil ikke kunne redde dem på Herrens vredes dag. De kan ikke mætte deres sult eller fylde deres maver, for deres uretfærdighed er blevet en årsag til snublen.

²⁰De var stolte af deres smukke smykker og brugte dem til at lave deres afskyelige afguder. De gjorde det til modbydelige billeder; derfor vil jeg gøre det til en vederstyggelig ting for dem.

²¹Og jeg vil overgive det til fremmede som bytte, og til jordens onde som bytte; og de vil vanhellige det.

²²Jeg vil vende mit ansigt bort fra dem, og de vil vanhellige min skat; røvere vil trænge ind og vanhellige det.

²³‘Forbered lænker! For landet er fyldt med blodudgydelse, og byen er fuld af vold.

²⁴Derfor vil jeg bringe de mest onde af nationerne til at tage deres huse i besiddelse. Jeg vil gøre en ende på de mægtiges stolthed, og deres helligdomme vil blive vanhelliget.

²⁵Når rædsel kommer, vil de søge fred, men den vil ikke blive fundet.

²⁶Ulykke på ulykke vil komme, og rygte på rygte. De vil søge et syn fra en profet, men loven vil være tabt fra præsten, og råd fra de ældste.

²⁷Kongen vil klage, fyrsten vil blive indhyllet i fortvivlelse, og landets folks hænder vil skælve. Jeg vil behandle dem efter deres adfærd, og efter deres egne standarder vil jeg dømme dem. Da skal de vide, at jeg er Herren.’”