1 Mosebog 17

¹Da Abram var nioghalvfems år gammel, viste Herren sig for ham og sagde: “Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mig og vær ulastelig.

²Jeg vil oprette min pagt mellem mig og dig, og jeg vil mangfoldiggøre dine efterkommere meget.”

³Abram faldt på sit ansigt, og Gud talte til ham og sagde,

⁴“Som for mig, dette er min pagt med dig: Du skal være fader til en mængde nationer.

⁵Dit navn skal ikke længere være Abram, men dit navn skal være Abraham, for jeg har gjort dig til fader til mange nationer.

⁶Jeg vil gøre dig yderst frugtbar; jeg vil gøre nationer af dig, og konger skal komme fra dig.

⁷Jeg vil oprette min pagt som en evig pagt mellem mig og dig og dine efterkommere efter dig gennem deres generationer, for at være din Gud og dine efterkommeres Gud efter dig.

⁸Jeg vil give dig og dine efterkommere efter dig det land, hvor du bor som fremmed, hele Kanaans land, som en evig ejendom; og jeg vil være deres Gud.”

⁹Gud sagde videre til Abraham: “Hvad dig angår, skal du holde min pagt, du og dine efterkommere efter dig gennem deres generationer.

¹⁰Dette er den pagt, du skal holde mellem mig og dig og dine efterkommere efter dig: hver mand blandt jer skal omskæres.

¹¹I skal omskæres på kødet af jeres forhud, og det skal være tegnet på pagten mellem mig og jer.

¹²Hver mand blandt jer, der er otte dage gammel, skal omskæres gennem jeres generationer, inklusive dem, der er født i jeres hus eller købt med penge fra en fremmed, som ikke er jeres efterkommere.

¹³En slave født i dit hus eller købt med dine penge skal omskæres. Således skal min pagt være i jeres kød som en evig pagt.

¹⁴Enhver uomskåret mand, der ikke er blevet omskåret på kødet af sin forhud, skal adskilles fra sit folk; han har brudt min pagt.”

¹⁵Så sagde Gud til Abraham: “Hvad angår Sarai, din hustru, skal du ikke kalde hende Sarai, men Sarah skal være hendes navn.

¹⁶Jeg vil velsigne hende, og jeg vil give dig en søn ved hende. Jeg vil velsigne hende, og hun skal være moder til nationer; konger af folk skal komme fra hende.”

¹⁷Så bøjede Abraham sig ned og lo, idet han tænkte i sit hjerte: “Kan et barn fødes til en mand, der er hundrede år gammel? Og kan Sarah, der er halvfems år gammel, føde et barn?”

¹⁸Og Abraham sagde til Gud: “Åh, at Ismael måtte leve under din velsignelse!”

¹⁹Men Gud sagde: “Nej, men din hustru Sarah skal føde dig en søn, og du skal kalde ham Isak; og jeg vil oprette min pagt med ham som en evig pagt for hans efterkommere efter ham.

²⁰Hvad angår Ismael, har jeg hørt dig; jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og mangfoldiggøre ham meget. Han skal være fader til tolv fyrster, og jeg vil gøre ham til en stor nation.

²¹Dog vil jeg oprette min pagt med Isak, som Sarah skal føde dig på denne tid næste år.”

²²Efter at have afsluttet sin samtale med Abraham, gik Gud op fra ham.

²³Så tog Abraham sin søn Ismael og alle dem, der var født i hans hus eller købt med hans penge, hver mand blandt mændene i Abrahams husstand, og omskar dem samme dag, som Gud havde befalet ham.

²⁴I en alder af nioghalvfems år blev Abraham omskåret på kødet af sin forhud.

²⁵Og hans søn Ismael var tretten år gammel, da han blev omskåret.

²⁶Samme dag blev Abraham og hans søn Ismael omskåret.

²⁷Og alle mændene i hans husstand, dem der var født i huset eller købt med penge fra en fremmed, blev omskåret med ham.