1 Mosebog 21

¹Herren var opmærksom på Sara, som Han havde talt, og Herren opfyldte for Sara, hvad Han havde lovet.

²Sara blev gravid og fødte en søn til Abraham i hans alderdom, på det tidspunkt Gud havde angivet til ham.

³Abraham kaldte sin søn Isak, den søn som Sara havde født ham.

⁴Abraham omskar sin søn Isak, da han var otte dage gammel, efter Guds befaling.

⁵Abraham var hundrede år gammel, da hans søn Isak kom til verden.

⁶Sara erklærede, “Gud har bragt mig latter, og alle, der hører det, vil dele min glæde.”

⁷Hun sagde også, “Hvem ville have sagt til Abraham, at Sara skulle amme børn? Alligevel har jeg givet ham en søn i hans alderdom.”

⁸Barnet voksede og blev vænnet fra, og Abraham fejrede med en stor fest på den dag, Isak blev vænnet fra.

⁹Sara observerede sønnen af Hagar, egypteren, som hun havde født til Abraham, spotte.

¹⁰Hun sagde til Abraham, “Forvis denne slavinde og hendes søn, for denne slavindes søn skal ikke dele arven med min søn Isak.”

¹¹Denne sag bekymrede Abraham meget på grund af hans søn.

¹²Men Gud sagde til Abraham, “Bliv ikke bekymret over drengen og din slavinde. Lyt til Sara, for gennem Isak skal dine efterkommere nævnes.

¹³Jeg vil også gøre slavindens søn til en nation, fordi han er din efterkommer.”

¹⁴Tidligt næste morgen tog Abraham brød og en skindflaske med vand og gav dem til Hagar, placerede dem på hendes skulder, og sendte hende væk med drengen. Hun drog bort og vandrede i ørkenen ved Beersheba.

¹⁵Da vandet i skindflasken var opbrugt, placerede hun drengen under en af buskene.

¹⁶Hun gik og satte sig ned overfor ham, omtrent et bueskud væk, og sagde, “Jeg kan ikke se drengen dø.” Og hun sad der, hævede sin stemme og græd.

¹⁷Gud hørte drengens gråd, og Guds engel kaldte til Hagar fra himlen, “Hvad plager dig, Hagar? Frygt ikke, for Gud har hørt drengens stemme, hvor han er.

¹⁸Rejs dig, løft drengen op, og hold ham ved hånden, for jeg vil gøre ham til en stor nation.”

¹⁹Gud gjorde hende i stand til at se en brønd med vand. Hun gik og fyldte skindflasken med vand og gav drengen noget at drikke.

²⁰Gud var med drengen, mens han voksede op. Han boede i ørkenen og blev en bueskytte.

²¹Han boede i ørkenen Paran, og hans mor fandt ham en hustru fra Egypten.

²²I den periode sagde Abimelek og Pikol, hans hærs kommandør, til Abraham, “Gud er med dig i alle dine bestræbelser.

²³Nu sværg mig her for Gud, at du ikke vil bedrage mig eller mine efterkommere. Vis den samme venlighed mod mig og det land, hvor du bor, som jeg har vist dig.”

²⁴Abraham sagde, “Det sværger jeg.”

²⁵Så klagede Abraham til Abimelek over en brønd med vand, som Abimeleks tjenere havde taget.

²⁶Abimelek svarede, “Jeg ved ikke, hvem der har gjort dette. Du har ikke informeret mig, og jeg hørte først om det i dag.”

²⁷Så tog Abraham får og kvæg og gav dem til Abimelek, og de to mænd indgik en pagt.

²⁸Abraham udvalgte syv fårelam fra flokken.

²⁹Abimelek spurgte Abraham, “Hvad er betydningen af disse syv fårelam, du har sat til side?”

³⁰Han svarede, “Accepter disse syv lam fra min hånd som et vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne brønd.”

³¹Derfor blev det sted kaldt Beersheba, fordi de to aflagde en ed der.

³²Efter at have indgået en pagt ved Beersheba, vendte Abimelek og Pikol, hans hærs kommandør, tilbage til filistrenes land.

³³Abraham plantede et tamarisktræ i Beersheba, og der påkaldte han Herrens navn, den Evige Gud.

³⁴Og Abraham boede i filistrenes land i en lang periode.