1 Mosebog 35

¹Gud sagde da til Jakob: “Stå op, drag op til Betel og bo der, og byg et alter der til Gud, som viste sig for dig, da du flygtede fra din bror Esau.”

²Så sagde Jakob til sin husstand og alle, der var med ham: “Fjern de fremmede guder, som er iblandt jer, rens jer og skift jeres klæder.”

³“Lad os stå op og drage op til Betel, hvor jeg vil bygge et alter til Gud, som svarede mig i min nød og har været med mig, hvor jeg end har rejst.”

⁴De gav Jakob alle de fremmede guder, de ejede, og ringene i deres ører, og Jakob begravede dem under egetræet nær Sikem.

⁵Mens de rejste, faldt en stor rædsel fra Gud over de omkringliggende byer, så ingen forfulgte Jakobs sønner.

⁶Jakob og alle de folk, der var med ham, ankom til Luz (det vil sige Betel) i Kanaans land.

⁷Han byggede et alter der og kaldte stedet El-betel, fordi det var der, Gud havde åbenbaret sig for ham, da han flygtede fra sin bror.

⁸Nu døde Debora, Rebekkas amme, og blev begravet under egetræet nedenfor Betel; det blev kaldt Allon-bakut.

⁹Gud åbenbarede sig igen for Jakob efter hans tilbagevenden fra Paddan-Aram, og Han velsignede ham.

¹⁰Gud sagde til ham: “Dit navn er Jakob, men du skal ikke længere kaldes Jakob; Israel skal være dit navn.” Således gav Han ham navnet Israel.

¹¹Gud sagde også til ham: “Jeg er Gud den Almægtige; vær frugtbar og mangfoldig. Et folk og en mængde af folk skal komme fra dig, og konger skal udgå fra dig.”

¹²“Det land, jeg gav til Abraham og Isak, vil jeg give til dig, og jeg vil give dette land til dine efterkommere efter dig.”

¹³Så forlod Gud ham på det sted, hvor Han havde talt med ham.

¹⁴Jakob rejste en stenstøtte på det sted, hvor Gud havde talt med ham, og han udgød et drikoffer på den og hældte også olie på den.

¹⁵Jakob kaldte stedet, hvor Gud havde talt med ham, Betel.

¹⁶Så drog de bort fra Betel. Da de endnu var et stykke fra Efrat, gik Rakel i fødsel og havde store vanskeligheder.

¹⁷Under hendes hårde fødsel sagde jordemoderen til hende: “Frygt ikke, for du har endnu en søn.”

¹⁸Mens hun udåndede—for hun var døende—kaldte hun sin søn Ben-Oni, men hans far kaldte ham Benjamin.

¹⁹Således døde Rakel og blev begravet på vejen til Efrat (det vil sige Betlehem).

²⁰Jakob rejste en støtte over hendes grav; det er Rakels gravstøtte den dag i dag.

²¹Israel fortsatte sin rejse og slog sit telt op hinsides Eder-tårnet.

²²Mens Israel boede i det land, gik Ruben hen og lå med sin fars medhustru Bilha, og Israel hørte om det. Nu havde Jakob tolv sønner:

²³Leas sønner var Ruben, Jakobs førstefødte, og Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon.

²⁴Rakel havde to sønner: Josef og Benjamin.

²⁵Sønnerne af Rakels tjenestepige Bilha var Dan og Naftali.

²⁶Sønnerne af Leas tjenestepige Zilpa var Gad og Aser. Disse var Jakobs sønner, født til ham i Paddan-Aram.

²⁷Jakob kom til sin far Isak ved Mamre, nær Kirjat-Arba (det vil sige Hebron), hvor Abraham og Isak havde opholdt sig.

²⁸Isak nåede en alder af hundrede og firs år.

²⁹Så udåndede han og døde, og blev samlet til sine folk, gammel og mæt af dage. Hans sønner Esau og Jakob begravede ham.