1 Mosebog 45

¹Da kunne Josef ikke længere beherske sig over for alle dem, der stod omkring ham, og han råbte: “Få alle til at forlade mig!” Så der var ingen hos Josef, da han åbenbarede sig for sine brødre.

²Han græd så højt, at egypterne hørte det, og nyheden nåede Faraos husstand.

³Josef sagde til sine brødre: “Jeg er Josef! Lever min far endnu?” Men hans brødre kunne ikke svare ham, for de var skrækslagne i hans nærvær.

⁴Da sagde Josef til sine brødre: “Kom venligst nærmere til mig.” Da de var kommet nærmere, sagde han: “Jeg er jeres bror Josef, som I solgte til Egypten.

⁵Nu, vær ikke bedrøvede eller vrede på jer selv for at have solgt mig hertil, for Gud sendte mig foran jer for at bevare liv.

⁶For hungersnøden har været i landet i to år, og der er stadig fem år, hvor der ikke vil være pløjning eller høst.

⁷Gud sendte mig foran jer for at sikre en rest på jorden og for at redde jeres liv ved en stor befrielse.

⁸Så det var ikke jer, der sendte mig hertil, men Gud. Han har gjort mig til en fader for Farao, herre over hele hans husstand og hersker over hele Egypten.

⁹Skynd jer tilbage til min far og sig til ham: ‘Dette siger din søn Josef: Gud har gjort mig til herre over hele Egypten. Kom ned til mig; tøv ikke.

¹⁰Du skal bo i landet Goshen og være nær mig—du, dine børn og børnebørn, dine flokke og hjorde, og alt hvad du har.

¹¹Jeg vil sørge for dig der, for der er stadig fem år med hungersnød tilbage, for at du og din husstand og alt hvad du har ikke skal blive fattige.’

¹²Se, jeres øjne og min bror Benjamins øjne ser, at det er mig, der taler til jer.

¹³Fortæl min far om al min ære i Egypten og om alt, hvad I har set. Og bring min far ned her hurtigt.”

¹⁴Så omfavnede han sin bror Benjamin og græd, og Benjamin græd på hans skulder.

¹⁵Han kyssede alle sine brødre og græd over dem. Derefter talte hans brødre med ham.

¹⁶Da nyheden nåede Faraos hus, at Josefs brødre var kommet, glædede det Farao og hans tjenere.

¹⁷Farao instruerede Josef: “Sig til dine brødre: ‘Her er, hvad I skal gøre: Læs jeres dyr og vend tilbage til Kanaans land,

¹⁸og bring jeres far og jeres husstande tilbage til mig. Jeg vil give jer det bedste af Egyptens land, og I skal nyde landets fedme.’

¹⁹I får også besked på: ‘Gør dette: Tag nogle vogne fra Egypten til jeres små børn og jeres koner, og bring jeres far og kom.

²⁰Bekymr jer ikke om jeres ejendele, for det bedste af hele Egyptens land er jeres.’”

²¹Israels sønner gjorde således. Josef gav dem vogne, som Farao havde befalet, og forsynede dem også med proviant til rejsen.

²²Han gav hver af dem sæt tøj, men til Benjamin gav han tre hundrede stykker sølv og fem sæt tøj.

²³Til sin far sendte han følgende: ti æsler lastet med de bedste ting fra Egypten, og ti hunæsler lastet med korn, brød og proviant til rejsen.

²⁴Han sendte sine brødre af sted, og da de drog af sted, sagde han til dem: “Skændes ikke på vejen!”

²⁵De drog op fra Egypten og kom til deres far Jakob i Kanaans land.

²⁶De fortalte ham: “Josef lever endnu, og han er hersker over hele Egypten.” Jakob blev lamslået, for han troede dem ikke.

²⁷Men da de fortalte ham alle de ord, Josef havde talt til dem, og da han så de vogne, Josef havde sendt for at hente ham, blev deres far Jakobs ånd genoplivet.

²⁸Da erklærede Israel: “Det er nok; min søn Josef lever endnu. Jeg vil gå og se ham, før jeg dør.”