Hebræerbrevet 10

¹For loven, som kun har en skygge af de kommende gode ting og ikke den faktiske form af disse ting, kan aldrig, ved de samme ofre, der bliver bragt år efter år, gøre dem, der nærmer sig for at tilbede, fuldkomne.

²Ellers ville de ikke være ophørt med at blive bragt? For tilbederne, som én gang for alle er blevet renset, ville ikke længere have en bevidsthed om synder.

³Men i disse ofre er der en årlig påmindelse om synder.

⁴For blodet af tyre og geder kan ikke fjerne synder.

⁵Derfor, da Kristus trådte ind i verden, erklærede han: “Offer og gave ønskede du ikke, men et legeme forberedte du til mig;

⁶med brændofre og syndofre fandt du ingen glæde.

⁷Da sagde jeg, ‘Se, jeg er kommet — det er skrevet om mig i bogens rulle — for at gøre din vilje, o Gud.’”

⁸Efter at have sagt ovenfor, “Ofre og gaver, brændofre og syndofre ønskede du ikke, og du fandt ikke behag i dem”—selvom de blev bragt i henhold til loven—

⁹sagde han derefter, “Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.” Han tager det første bort for at etablere det andet.

¹⁰Og ved den vilje er vi blevet gjort hellige gennem Jesu Kristi legemes offer én gang for alle.

¹¹Dag efter dag står hver præst og udfører sine religiøse pligter; gentagne gange bringer han de samme ofre, som aldrig kan tage synder bort.

¹²Men denne præst, efter at have bragt ét offer for synder for alle tider, satte sig ved Guds højre hånd,

¹³ventende på den tid, hvor hans fjender bliver gjort til en skammel for hans fødder.

¹⁴For med ét offer har han for altid gjort dem fuldkomne, som bliver helliget.

¹⁵Helligånden vidner også for os om dette. Først siger han:

¹⁶“Dette er den pagt, jeg vil oprette med dem efter de dage, erklærer Herren. Jeg vil lægge mine love i deres hjerter, og jeg vil skrive dem på deres sind.”

¹⁷Han fortsætter derefter: “Deres synder og lovløse handlinger vil jeg ikke længere huske.”

¹⁸Nu, hvor der er tilgivelse for disse, er et offer for synd ikke længere nødvendigt.

¹⁹Derfor, kære venner, da vi har tillid til at træde ind i det Allerhelligste ved Jesu blod,

²⁰ved en ny og levende vej åbnet for os gennem forhænget, det vil sige hans kød,

²¹og vi har en stor ypperstepræst over Guds hus,

²²lad os nærme os Gud med et oprigtigt hjerte og med fuld troens overbevisning, idet vi har vores hjerter bestrøget rene fra en ond samvittighed og vores legemer vasket med rent vand.

²³Lad os holde fast ved bekendelsen af vores håb uden at vakle, for han, som lovede, er trofast.

²⁴Og lad os overveje, hvordan vi kan opmuntre hinanden til kærlighed og gode gerninger,

²⁵ikke forsømme at mødes, som nogle har for vane, men opmuntre hinanden—og så meget mere, som I ser Dagen nærme sig.

²⁶For hvis vi bevidst fortsætter med at synde efter at have modtaget sandhedens erkendelse, er der ikke længere noget offer for synder,

²⁷men kun en frygtelig forventning om dom og en rasende ild, der vil fortære modstanderne.

²⁸Enhver, der tilsidesatte Moseloven, døde uden barmhjertighed på to eller tre vidners udsagn.

²⁹Hvor meget hårdere straf mener I, at nogen fortjener, som har trådt Guds Søn under fode, betragtet blodet fra pagten, der helligede dem, som vanhelligt, og fornærmet nådens Ånd?

³⁰For vi kender ham, der sagde, “Hævnen tilhører mig; jeg vil gengælde,” og også, “Herren vil dømme sit folk.”

³¹Det er frygteligt og skræmmende at falde i den levende Guds hænder.

³²Men husk de tidligere dage, efter at I var blevet oplyst, da I udholdt en stor kamp fuld af lidelser.

³³Nogle gange blev I gjort til et offentligt skue gennem fornærmelser og forfølgelser; andre gange stod I side om side med dem, der blev behandlet sådan.

³⁴I havde medfølelse med dem i fængsel og accepterede med glæde konfiskationen af jeres ejendom, idet I vidste, at I har en bedre og varig ejendom for jer selv.

³⁵Derfor, kast ikke jeres tillid bort, som vil blive rigt belønnet.

³⁶For I har brug for udholdenhed, så når I har gjort Guds vilje, kan I modtage det, han har lovet.

³⁷For om meget kort tid vil den, der kommer, ankomme og ikke tøve.

³⁸Men min retfærdige skal leve af tro. Og jeg har ingen glæde i den, der trækker sig tilbage.

³⁹Men vi er ikke blandt dem, der trækker sig tilbage og går til grunde, men blandt dem, der har tro og bevarer deres sjæle.