Hebræerbrevet 3

¹Derfor, hellige brødre og søstre, deltagere i den himmelske kaldelse, fokuser jeres tanker på Jesus, apostlen og ypperstepræsten for vores bekendelse.

²Han var trofast mod den, der udpegede ham, ligesom Moses var trofast i hele hans hus.

³For Jesus er blevet anset for at være værdig til større ære end Moses, ligesom bygherren af et hus har mere ære end selve huset.

⁴For hvert hus er bygget af nogen, men Gud er skaberen af alle ting.

⁵Moses var trofast som en tjener i hele Guds hus og vidnede om det, der senere skulle tales.

⁶Men Kristus er trofast som en Søn over Guds hus. Og vi er hans hus, hvis vi da holder fast ved vores tillid og det håb, vi praler af.

⁷Derfor, som Helligånden udtrykker det: “I dag, hvis I hører hans stemme,

⁸så forhærd ikke jeres hjerter som under oprøret, i prøvelsens tid i ørkenen,

⁹hvor jeres forfædre prøvede og testede mig og så mine gerninger i fyrre år.

¹⁰Derfor var jeg vred på den generation, og sagde: ‘Deres hjerter går altid på afveje, og de har ikke kendt mine veje.’

¹¹Så jeg svor i min vrede, ‘De skal aldrig komme ind til min hvile.’”

¹²Se til, brødre og søstre, at ingen af jer har et ondt, vantro hjerte, der vender sig bort fra den levende Gud.

¹³Men opmuntre hinanden dagligt, så længe det kaldes “I dag,” for at ingen af jer må blive forhærdet af syndens bedrag.

¹⁴For vi er blevet delagtige i Kristus, hvis vi holder fast ved vores oprindelige overbevisning fast til enden.

¹⁵Som det er blevet sagt: “I dag, hvis I hører hans stemme, så forhærd ikke jeres hjerter som under oprøret.”

¹⁶Hvem var de, der hørte og gjorde oprør? Var det ikke alle dem, der blev ført ud af Egypten af Moses?

¹⁷Og hvem var Gud utilfreds med i fyrre år? Var det ikke dem, der syndede, hvis kroppe faldt i ørkenen?

¹⁸Og til hvem erklærede han, at de ikke skulle komme ind til hans hvile, hvis ikke til dem, der var ulydige?

¹⁹Så vi forstår, at de ikke kunne komme ind på grund af vantro.