Esajas Bog 10

¹Ve dem, der udarbejder uretfærdige love og dem, der uafladeligt nedskriver skadelige dekreter,

²for at nægte de trængende retfærdighed og røve de fattige blandt mit folk deres rettigheder, gøre enker til deres bytte og plyndre de faderløse.

³Hvad vil I gøre på dommens dag, når ødelæggelsen kommer fra det fjerne? Til hvem vil I flygte for hjælp, og hvor vil I efterlade jeres rigdom?

⁴Alt, der er tilbage, er at krybe blandt fangerne eller falde blandt de dræbte. Alligevel vender hans vrede sig ikke bort, og hans hånd forbliver udstrakt.

⁵Ve Assyrien, min vredes ris, i hvis hånd er min harme stav.

⁶Jeg sender ham mod et gudløst folk, og jeg befaler ham mod mit vredes folk, for at tage bytte og gribe plyndring, og for at trampe dem ned som mudder på gaderne.

⁷Men dette er ikke, hvad han har til hensigt, ej heller planlægger han det i sit hjerte; hans formål er at ødelægge og at eliminere mange nationer.

⁸For han hævder, “Er ikke mine kommandører som konger?”

⁹“Er ikke Kalno som Karkemisj? Er ikke Hamat som Arpad, og Samaria som Damaskus?

¹⁰Som min hånd har nået afgudernes riger, hvis udskårne billeder var større end dem i Jerusalem og Samaria—

¹¹skal jeg ikke gøre mod Jerusalem og hendes billeder, hvad jeg har gjort mod Samaria og hendes afguder?”

¹²Når Herren har fuldført alt sit arbejde mod Zions bjerg og Jerusalem, vil han sige, “Jeg vil straffe frugten af den arrogante hjerte hos Assyriens konge og det stolte blik i hans øjne.”

¹³For han har sagt, “Ved min hånds styrke og ved min visdom har jeg gjort dette, fordi jeg har forståelse; jeg fjernede nationernes grænser og plyndrede deres skatte; som en mægtig en undertvang jeg deres indbyggere.

¹⁴Min hånd nåede folkets rigdom som en rede, og som man samler forladte æg, samlede jeg hele jorden; ikke en baskede med en vinge, åbnede sit næb eller kvidrede.”

¹⁵Praler øksen over den, der svinger den, eller ophøjer saven sig over den, der bruger den? Det ville være som en stav, der svinger den, der løfter den, eller en kølle, der brændemærker den, der ikke er træ.

¹⁶Derfor vil Herren, hærskarernes Herre, sende en ødelæggende sygdom blandt hans stærke krigere; under hans herlighed vil en ild blive tændt som en brændende flamme.

¹⁷Israels Lys vil blive en ild, og deres Hellige en flamme; den vil brænde og fortære hans torne og tidsler på en enkelt dag.

¹⁸Han vil ødelægge pragtens skov og hans frugtbare marker, både sjæl og legeme; det vil være som når en syg person svinder hen.

¹⁹De resterende træer i hans skov vil være så få, at et barn kunne skrive dem ned.

²⁰På den dag vil Israels rest, de overlevende af Jakobs hus, ikke længere stole på ham, der slog dem ned, men vil sandt stole på Herren, Israels Hellige.

²¹En rest af Jakob vil vende tilbage til den Mægtige Gud.

²²Selvom dit folk, Israel, er som havets sand, vil kun en rest vende tilbage. En ødelæggelse er blevet besluttet, overstrømmende med retfærdighed.

²³Herren, hærskarernes Herre, vil udføre den besluttede ødelæggelse over hele landet.

²⁴Derfor, dette siger Herren, hærskarernes Herre: “Mit folk, som bor i Zion, frygt ikke assyreren, der slår dig med en stav og løfter sin stav mod dig, som Egypten gjorde.

²⁵For om en meget lille stund vil min harme mod dig ende, og min vrede vil blive rettet mod deres ødelæggelse.”

²⁶Hærskarernes Herre vil svinge en pisk mod dem, som han gjorde, da han slog Midjan ved klippen Oreb; og han vil løfte sin stav over havet, som han gjorde i Egypten.

²⁷På den dag vil deres byrde blive fjernet fra dine skuldre, og deres åg fra din nakke; åget vil blive brudt på grund af fedme.

²⁸De er kommet mod Ajat; de er gået igennem Migron; ved Mikmasj har de deponeret deres forsyninger.

²⁹De har krydset passet og siger, “Vi vil slå lejr natten over ved Geba.” Rama skælver, Sauls Gibea flygter.

³⁰Råb, Gallims datter! Lyt, Laisha! Stakkels Anatot!

³¹Madmena er flygtet; folket i Gebim har fundet tilflugt.

³²Denne dag vil de standse ved Nob; de ryster deres næve mod Zions datters bjerg, Jerusalems høj.

³³Se, Herren, hærskarernes Herre, vil hugge grenene af med stor kraft; de høje træer vil blive fældet, og de stolte vil blive bragt lavt.

³⁴Han vil hugge skovens krat ned med en jernøkse; Libanon vil falde for den Mægtige.