Esajas Bog 17

¹En erklæring om Damaskus: “Se, Damaskus vil ophøre med at være en by og vil blive til en dynge ruiner.

²Aroers byer vil blive forladt; de vil blive overladt til flokke at ligge i, uden at nogen forstyrrer dem.

³Den befæstede by vil forsvinde fra Efraim, og herredømmet fra Damaskus; Arams rest vil være som Israels børns herlighed,” erklærer Hærskarers Herre.

⁴På den dag vil Jakobs herlighed mindskes, og hans køds fedme vil blive mager.

⁵Det vil være som når høstmanden samler det stående korn, og hans arm høster aksene, eller som når man sanker aks i Refaim-dalen.

⁶Dog vil der blive efterladenskaber, som når et oliventræ rystes, og der efterlades to eller tre oliven på de øverste grene, fire eller fem på de frugtbare grene,” erklærer Herren, Israels Gud.

⁷På den dag vil folk vende sig til deres Skaber, og deres øjne vil se til Israels Hellige.

⁸De vil ikke se til altrene, deres hænders værk, og de vil ikke betragte, hvad deres fingre har lavet, hverken Ashera-pælene eller røgelsesaltrene.

⁹På den dag vil deres befæstede byer være som forladte steder i skovene, eller som grene efterladt foran israelitterne; og landet vil være øde.

¹⁰For du har glemt din frelses Gud og har ikke husket din tilflugts Klippe. Derfor, selvom du planter de fineste planter og sætter dem med importerede vinranker,

¹¹selvom du på dagen, du planter dem, får dem til at vokse, og om morgenen får dit frø til at blomstre, vil høsten dog være intet på sygdommens og den uhelbredelige smertes dag.

¹²Åh, larmen fra mange nationer, der brøler som havets brusen, og folkestrømmen, der strømmer som mægtige vande!

¹³Nationerne vil strømme som mange vande, men Han vil irettesætte dem, og de vil flygte langt væk, drevet som avner på bakkerne for vinden, eller som hvirvlende støv for en storm.

¹⁴Om aftenen, se, rædsel! Før morgenen er de ikke mere. Dette er skæbnen for dem, der plyndrer os, og loddet for dem, der røver os.