Esajas Bog 16

¹Send lam som tribut til landets hersker, fra Sela, gennem ørkenen, til Zions datters bjerg.

²Som flagrende fugle kastet fra reden, sådan er Moabs døtre ved Arnons vadesteder.

³"Giv råd, tag en beslutning. Kast din skygge som nat ved middagstid. Skjul de flygtende, forråd ikke flygtningene.

⁴Lad Moabs udstødte bo hos dig; giv dem ly for ødelæggeren." Undertrykkeren vil ophøre, og ødelæggelsen vil ende; angriberne vil blive fjernet fra landet.

⁵I trofasthed vil en trone blive etableret; en vil sidde på den i Davids telt, søgende retfærdighed og hurtig i retfærdighed.

⁶Vi har hørt om Moabs stolthed—hvor overdreven er hendes arrogance!—om hendes indbildskhed, hendes stolthed og hendes raseri; alligevel er hendes pral tom.

⁷Derfor vil Moab klage; hele Moab vil jamre. Sørg over rosinkagerne fra Kir Hareseth som dem, der er dybt ramt.

⁸Hesjbons marker visner, Sibmas vinstokke også. Nationernes herrer har trampet de udvalgte vinstokke ned, som nåede Jazer og spredte sig mod ørkenen. Deres ranker strakte sig og nåede havet.

⁹Derfor vil jeg græde som Jazer græder over Sibmas vinstokke. Jeg vil væde dig med mine tårer, Hesjbon og Eleale; for råbene over dine sommerfrugter og din høst er ophørt.

¹⁰Glæde og fryd er fjernet fra frugthaverne; i vinmarkerne er der ingen sang eller jubelråb; ingen træder vin ud i presserne, for jeg har gjort råbene tavse.

¹¹Mit hjerte klager for Moab som lyden af en harpe, mit inderste for Kir Hareseth.

¹²Når Moab viser sig på sin høj, udmatter hun sig selv; når hun går til sin helligdom for at bede, er det til ingen nytte.

¹³Dette er det ord, Herren talte tidligere angående Moab.

¹⁴Men nu erklærer Herren: "Inden tre år, som en lejet arbejder ville tælle dem, vil Moabs pragt og hendes talrige folk blive foragtet, og hendes overlevende vil være få og svage."