Esajas Bog 36

¹I det fjortende år af kong Ezekias' regering rykkede Sankerib, Assyriens konge, frem mod alle de befæstede byer i Juda og indtog dem.

²Assyriens konge sendte sin overkommanderende fra Lakisj til Jerusalem til kong Ezekias med en stor hær. Han standsede ved vandledningen fra den øvre dam, på vejen til Blegemarkerne.

³Eliakim, Hilkias' søn, som var over paladset, Shebna, skriveren, og Joah, Asafs søn, historiografen, gik ud for at møde ham.

⁴Overkommandanten sagde til dem: “Sig til Ezekias: ‘Dette siger den store konge, Assyriens konge: Hvad er det for en tillid, du har?

⁵Du hævder at have strategi og styrke til krig, men det er blot ord. Hvem stoler du på, siden du har gjort oprør mod mig?

⁶Se, du stoler på Egypten, den knækkede rørstav, som gennemborer hånden på enhver, der læner sig til den. Sådan er Farao, Egyptens konge, for alle, der stoler på ham.

⁷Men hvis du siger til mig: “Vi stoler på Herren vores Gud,” er det ikke Ham, hvis høje steder og altre Ezekias fjernede, da han befalede Juda og Jerusalem: “I skal tilbede foran dette alter”?

⁸“‘Lav nu en aftale med min herre, Assyriens konge: Jeg vil give dig to tusinde heste, hvis du kan skaffe ryttere til dem!

⁹Hvordan kan du så afvise blot én officer af de mindste af min herres tjenere, når du stoler på Egypten for vogne og ryttere?

¹⁰Desuden, er jeg rykket op mod dette land for at ødelægge det uden Herrens tilladelse? Herren selv sagde til mig: “Drag op mod dette land og ødelæg det.”’”

¹¹Da sagde Eliakim, Shebna og Joah til overkommandanten: “Tal venligst til dine tjenere på aramæisk, for vi forstår det. Tal ikke til os på judæisk, så folket på muren hører det.”

¹²Men overkommandanten svarede: “Har min herre sendt mig for at tale disse ord kun til din herre og til dig, og ikke til mændene, der sidder på muren, som, ligesom I, skal spise deres egen afføring og drikke deres egen urin?”

¹³Så stod overkommandanten og råbte højt på judæisk: “Hør ordene fra den store konge, Assyriens konge!

¹⁴Dette siger kongen: Lad ikke Ezekias bedrage jer, for han kan ikke redde jer.

¹⁵Lad ikke Ezekias overtale jer til at stole på Herren ved at sige: ‘Herren vil bestemt redde os; denne by vil ikke falde i hænderne på Assyriens konge.’

¹⁶Lyt ikke til Ezekias. Dette siger Assyriens konge: Slut fred med mig og kom ud til mig. Så skal hver af jer spise af sin egen vinstok og figentræ og drikke vand fra sin egen cisterne,

¹⁷indtil jeg kommer og tager jer til et land som jeres eget, et land med korn og ny vin, et land med brød og vingårde.

¹⁸Lad ikke Ezekias vildlede jer ved at sige: ‘Herren vil redde os.’ Har nogen af nationernes guder reddet deres lande fra Assyriens konges hånd?

¹⁹Hvor er Hamats og Arpads guder? Hvor er Sefarvajims guder? Har de reddet Samaria fra min hånd?

²⁰Hvem blandt alle disse landes guder har reddet deres land fra min hånd, så Herren skulle redde Jerusalem fra min hånd?”

²¹Men folket forblev tavse og svarede ham ikke med et ord, for kongen havde befalet: “Svar ham ikke.”

²²Så kom Eliakim, Hilkias' søn, som var over husholdningen, Shebna, skriveren, og Joah, Asafs søn, historiografen, til Ezekias med deres klæder sønderrevne og rapporterede til ham overkommandantens ord.