Esajas Bog 37

¹Da kong Ezekias modtog rapporten, sønderrev han sine klæder, iførte sig sæk og gik ind i Herrens hus.

²Han sendte Eliakim, som var over paladset, Sebna, skriveren, og de ældste af præsterne, alle klædt i sæk, til profeten Esajas, Amos' søn.

³De sagde til ham: “Dette siger Ezekias: ‘Denne dag er en dag med nød, irettesættelse og ydmygelse, som når børn kommer til fødslen, men der er ingen styrke til at føde dem.

⁴Måske vil Herren din Gud høre ordene fra hærføreren, som hans herre, Assyriens konge, har sendt for at spotte den levende Gud, og vil irettesætte de ord, som Herren din Gud har hørt. Bed derfor for den rest, der er tilbage.’”

⁵Kong Ezekias' sendebud gik til Esajas.

⁶Esajas sagde til dem: “Dette skal I sige til jeres herre: ‘Dette siger Herren: Frygt ikke for de ord, du har hørt, som Assyriens konges tjenere har bespottet mig med.

⁷Se, jeg vil lægge en ånd i ham, så når han hører en bestemt rapport, vil han vende tilbage til sit eget land, og der vil jeg få ham til at falde for sværdet.’”

⁸Da hærføreren vendte tilbage, fandt han Assyriens konge i kamp mod Libna, for han havde hørt, at kongen havde forladt Lakisj.

⁹Nu hørte Sankerib om Tirhaka, kongen af Kush: “Han er draget ud for at kæmpe mod dig.” Da han hørte dette, sendte han budbringere til Ezekias og sagde,

¹⁰“Dette skal I sige til Ezekias, Judas konge: ‘Lad ikke din Gud, som du stoler på, bedrage dig ved at sige: “Jerusalem vil ikke blive overgivet i Assyriens konges hånd.”

¹¹Du har sikkert hørt, hvad Assyriens konger har gjort mod alle lande, idet de har ødelagt dem fuldstændigt. Vil du så blive reddet?

¹²Blev guderne for de nationer, som mine forfædre ødelagde, reddet—Gozan, Haran, Rezeph og Edens folk, som var i Telassar?

¹³Hvor er kongen af Hamat, kongen af Arpad, eller kongerne af byen Sefarvajim, Hena og Ivvah?’”

¹⁴Ezekias tog brevet fra budbringerne og læste det. Så gik han op til Herrens hus og bredte det ud for Herren.

¹⁵Og Ezekias bad til Herren:

¹⁶“Herre, hærskarers Gud, Israels Gud, som troner over keruberne, du alene er Gud over alle jordens riger. Du har skabt himlen og jorden.

¹⁷Bøj dit øre, Herre, og hør; åbn dine øjne, Herre, og se; og lyt til alle de ord, Sankerib har sendt for at spotte den levende Gud.

¹⁸Ja, Herre, Assyriens konger har ødelagt alle nationerne og deres lande,

¹⁹og har kastet deres guder i ilden, for de var ingen guder, men menneskehænders værk, træ og sten. Derfor blev de ødelagt.

²⁰Nu, Herre vores Gud, befri os fra hans hånd, så alle jordens riger må vide, at du alene, Herre, er Gud.”

²¹Så sendte Esajas, Amos' søn, en besked til Ezekias og sagde: “Dette siger Herren, Israels Gud: ‘Fordi du har bedt til mig angående Sankerib, Assyriens konge,

²²er dette det ord, Herren har talt imod ham: “Zions jomfrudatter foragter dig og spotter dig; Jerusalems datter ryster på hovedet ad dig, mens du flygter.

²³Hvem har du hånet og bespottet? Og imod hvem har du løftet din røst og løftet dine øjne i stolthed? Imod Israels Hellige!

²⁴Ved dine tjenere har du hånet Herren, og du har sagt: ‘Med mine mange vogne har jeg besteget bjergenes højder, til Libanons fjerneste afkroge. Jeg har fældet dets højeste cedertræer, dets fineste enebærtræer. Jeg har nået dets fjerneste højder, dets tætteste skov.

²⁵Jeg har gravet brønde og drukket vand, og med mine fødders sål har jeg tørret alle Egyptens strømme op.’

²⁶Har du ikke hørt? For længe siden fastsatte jeg det. I gamle dage planlagde jeg det; nu har jeg bragt det til udførelse, at du skulle gøre befæstede byer til ruindynger.

²⁷Deres indbyggere, drænet for magt, er forfærdede og forvirrede. De er som planter på marken, som spæde grønne skud, som græs på hustagene, svedne før de vokser op.

²⁸Men jeg kender din siddende, din udgang og din indgang, og din rasen imod mig.

²⁹På grund af din rasen imod mig og din arrogance, der har nået mine ører, vil jeg sætte min krog i din næse og mit bidsel i dine læber, og jeg vil vende dig tilbage ad den vej, du kom.

³⁰“Dette skal være tegnet for dig: I år vil du spise, hvad der vokser af sig selv, og det andet år, hvad der spirer fra det. Men i det tredje år skal I så og høste, plante vingårde og spise deres frugt.

³¹Resten af Judas hus skal igen slå rod nedenfor og bære frugt foroven.

³²For ud af Jerusalem vil der komme en rest, og ud af Zions bjerg en flok overlevende. Herrens hærskarers nidkærhed vil udrette dette.

³³“Derfor siger Herren om Assyriens konge: ‘Han skal ikke komme ind i denne by eller skyde en pil der. Han skal ikke komme foran den med et skjold eller bygge en belejringsrampe imod den.

³⁴Han vil vende tilbage ad den samme vej, han kom; han skal ikke komme ind i denne by,’ erklærer Herren.

³⁵‘Jeg vil beskytte denne by og frelse den, for min skyld og for min tjener Davids skyld.’”

³⁶Så gik Herrens engel ud og slog 185.000 i assyrernes lejr. Da folkene stod op tidligt om morgenen, se, alle disse var døde kroppe.

³⁷Så Sankerib, Assyriens konge, drog bort og vendte hjem, og han blev i Nineve.

³⁸Og det skete, mens han tilbad i Nisroks hus, hans gud, at hans sønner Adrammelek og Sareser slog ham ned med sværdet, og de flygtede til Ararats land. Og Esarhaddon, hans søn, regerede i hans sted.