Esajas Bog 38

¹I de dage blev Ezekias alvorligt syg og var nær døden. Profeten Esajas, Amos' søn, kom til ham og sagde: “Dette siger Herren: Sæt dit hus i orden, for du skal dø; du vil ikke overleve.”

²Ezekias vendte sig da om og vendte ansigtet mod væggen og bad til Herren,

³og sagde: “Husk, Herre, hvordan jeg har vandret for dig med helhjertet hengivenhed og i sandhed, og har gjort, hvad der er godt i dine øjne.” Og Ezekias græd bittert.

⁴På det tidspunkt nåede Herrens budskab Esajas,

⁵“Gå og sig til Ezekias: ‘Dette siger Herren, din forfader Davids Gud: Jeg har hørt din bøn og set dine tårer; jeg vil tilføje femten år til dit liv.

⁶Jeg vil også befri dig og denne by fra assyrerkongens hånd. Jeg vil forsvare denne by.

⁷“‘Dette vil være tegnet for dig fra Herren, at Han vil gøre, hvad Han har lovet:

⁸Jeg vil få skyggen, som solen kaster, til at gå ti trin tilbage på Akaz' trappe.’” Så skyggen gik ti trin tilbage, som den havde bevæget sig ned.

⁹Dette er beretningen om Ezekias, Judas konge, efter han var syg og blev rask:

¹⁰Jeg sagde, “Midt i mine dage må jeg gå gennem Sheols porte og blive berøvet resten af mine år.”

¹¹Jeg sagde, “Jeg vil ikke se Herren i de levendes land; jeg vil ikke længere se menneskeheden eller være blandt verdens indbyggere.

¹²Som et hyrdetelt bliver min bolig trukket op og taget fra mig. Som en væver har jeg rullet mit liv op, og han skærer mig af væven; fra dag til nat bringer du mig til en ende.

¹³Jeg samlede mig indtil morgen, men som en løve bryder han alle mine knogler; fra dag til nat bringer du mig til en ende.

¹⁴Jeg kvidrede som en svale eller en trane, jeg stønnede som en due. Mine øjne blev svage, mens jeg så mod himlen. Jeg er undertrykt, Herre, vær min støtte!”

¹⁵Men hvad skal jeg sige? Han har talt til mig, og Han selv har gjort det. Jeg vil vandre ydmygt alle mine år på grund af denne sjælsangst.

¹⁶Herre, ved sådanne ting lever mennesker; og i alle disse er mit ånds liv. Genskab mig til helbred og lad mig leve.

¹⁷Det var bestemt til min fordel, at jeg led sådan bitterhed. I din kærlighed har du holdt mig fra ødelæggelsens grav; du har kastet alle mine synder bag din ryg.

¹⁸For de dødes rige kan ikke takke dig, ej heller kan døden prise dig; de, der stiger ned i graven, kan ikke håbe på din trofasthed.

¹⁹De levende, de levende—de takker dig, som jeg gør i dag; forældre fortæller deres børn om din trofasthed.

²⁰Herren vil frelse mig, og vi vil synge med strengeinstrumenter alle vore livs dage i Herrens hus.

²¹Esajas havde instrueret, “Forbered en figenplaster og læg den på bylden, og han vil komme sig.”

²²Ezekias havde spurgt, “Hvad vil være tegnet på, at jeg vil gå op til Herrens hus?”