Esajas Bog 40

¹"Trøst, trøst mit folk," siger jeres Gud.

²Tal venligt til Jerusalem og forkynd for hende, at hendes krig er endt, at hendes skyld er fjernet, at hun har modtaget dobbelt fra Herrens hånd for alle sine synder.

³En stemme råber i ørkenen: "Forbered Herrens vej; gør i ørkenen en jævn vej for vor Gud.

⁴Hver dal skal hæves, og hvert bjerg og hver høj skal sænkes; det ujævne terræn skal blive jævnt, og det bakkede land en slette.

⁵Så vil Herrens majestæt blive åbenbaret, og alle mennesker vil se det sammen. For Herrens mund har talt."

⁶En stemme siger, "Råb." Og jeg sagde, "Hvad skal jeg råbe?" Alt kød er som græs, og al dets skønhed er som markens blomster.

⁷Græsset visner, og blomsterne falmer, fordi Herrens ånde blæser på dem. Sandelig, folket er græs.

⁸Græsset visner, og blomsterne falmer, men vor Guds ord varer evigt.

⁹Du, som bringer godt budskab til Zion, gå op på et højt bjerg. Du, som bringer godt budskab til Jerusalem, løft din stemme med et råb, løft den op, frygt ikke; sig til Judas byer, "Her er jeres Gud!"

¹⁰Se, den suveræne Herre kommer med magt, og hans arm hersker for ham. Se, hans belønning er med ham, og hans vederlag følger ham.

¹¹Han tager sig af sin hjord som en hyrde: Han samler lammene i sine arme og bærer dem tæt ved sit hjerte; han leder nænsomt dem, der har unger.

¹²Hvem har målt vandene i sin hule hånd, eller med sin hånds spænd sat himlene på plads? Hvem har samlet jordens støv i et mål, eller vejet bjergene på vægtskåle og bakkerne i en balance?

¹³Hvem kan forstå Herrens Ånd, eller tjene som Herrens rådgiver?

¹⁴Hvem rådspurgte han for at blive oplyst, og hvem lærte ham den rette vej? Hvem var det, der lærte ham kundskab, eller viste ham forståelsens vej?

¹⁵Sandelig, nationerne er som en dråbe i en spand; de betragtes som støv på vægtskålene; han løfter øerne som fint støv.

¹⁶Selv Libanon er ikke tilstrækkelig til alterbrande, ej heller dets dyr nok til brændofre.

¹⁷For ham er alle nationerne som intet; de betragtes af ham som mindre end intet og meningsløse.

¹⁸Hvem vil I da sammenligne Gud med? Hvilken lighed vil I ligne ham med?

¹⁹Hvad angår et idol, kaster en håndværker det, og en guldsmed overtrækker det med guld og former sølvkæder til det.

²⁰En person, der er for fattig til en sådan gave, vælger træ, der ikke vil rådne; de søger en dygtig håndværker til at opstille et idol, der ikke vil vakle.

²¹Ved I det ikke? Har I ikke hørt det? Er det ikke blevet fortalt jer fra begyndelsen? Har I ikke forstået det siden jordens grundlæggelse?

²²Han sidder på tronen over jordens kreds, og dens indbyggere er som græshopper. Han udspænder himlene som en baldakin og breder dem ud som et telt at bo i.

²³Han bringer fyrster til ubetydelighed og reducerer verdens herskere til intet.

²⁴Næppe er de plantet, næppe er de sået, næppe har de slået rod i jorden, før han blæser på dem, og de visner, og en hvirvelvind fejer dem bort som avner.

²⁵"Hvem kan I sammenligne mig med? Eller hvem er min lige?" siger den Hellige.

²⁶Løft jeres øjne og se til himlene: Hvem skabte alle disse? Det er han, der bringer den stjernebesatte hær ud én efter én og kalder hver af dem ved navn. På grund af hans store magt og mægtige styrke mangler ikke én af dem.

²⁷Hvorfor klager du, Jakob? Hvorfor siger du, Israel, "Min vej er skjult for Herren; min sag er overset af min Gud"?

²⁸Ved I det ikke? Har I ikke hørt det? Herren er den evige Gud, skaberen af jordens ender. Han bliver ikke træt eller udmattet, og hans forståelse er uden for menneskelig rækkevidde.

²⁹Han giver styrke til de trætte og øger de svages kraft.

³⁰Selv unge bliver trætte og udmattede, og kraftfulde unge mænd snubler og falder;

³¹men de, der venter på Herren, vil forny deres styrke. De vil svæve på vinger som ørne; de vil løbe og ikke blive trætte, de vil gå og ikke blive matte.