Esajas Bog 41

¹"Tie stille for mig, I kystlande, og lad folkene forny deres styrke. Lad dem træde frem og tale; lad os mødes til dom.

²Hvem har vækket én fra øst, som Han kalder i retfærdighed til sin tjeneste? Han overgiver folkene til ham og undertvinger konger. Han gør dem som støv med sit sværd, som vinden blæser avner bort med sin bue.

³Han forfølger dem og går videre i sikkerhed, ad en vej hans fødder ikke har rejst før.

⁴Hvem har udført og fuldført dette, kaldt generationerne frem fra begyndelsen? Jeg, Herren, er den første, og med den sidste—jeg er Han."

⁵Kystlandene har set det og er bange; jordens ender skælver. De nærmer sig og træder frem;

⁶Hver hjælper den anden og siger til sin kammerat, "Vær stærk!"

⁷Håndværkeren opmuntrer guldsmeden, og han, der glatter med hammeren, opmuntrer ham, der slår ambolten. De siger om lodningen, "Det er godt." De fastgør det med søm, så det ikke vælter.

⁸"Men du, Israel, min tjener, Jakob, som jeg har valgt, efterkommere af Abraham, min ven,

⁹Jeg tog dig fra jordens ender og kaldte dig fra dens fjerneste dele. Jeg sagde, 'Du er min tjener; jeg har valgt dig og har ikke forkastet dig.

¹⁰Frygt ikke, for jeg er med dig; vær ikke forfærdet, for jeg er din Gud. Jeg vil styrke dig og hjælpe dig; jeg vil opretholde dig med min retfærdige højre hånd.

¹¹Alle, der er rasende mod dig, vil blive beskæmmet og vanæret; de, der strider mod dig, vil blive som intet og gå til grunde.

¹²Selvom du søger efter dine modstandere, vil du ikke finde dem. De, der kriger mod dig, vil blive som intet og ikke-eksisterende.

¹³For jeg er Herren din Gud, der holder din højre hånd, og jeg siger til dig, 'Frygt ikke; jeg vil hjælpe dig.'

¹⁴Frygt ikke, du orm Jakob, lille Israel, for jeg selv vil hjælpe dig," erklærer Herren, din Forløser, Israels Hellige.

¹⁵"Se, jeg vil gøre dig til en ny, skarp tærskemaskine med mange tænder. Du vil tærsk bjergene og knuse dem, og reducere bakkerne til avner.

¹⁶Du vil kaste dem op, og vinden vil bære dem bort, og en storm vil sprede dem. Men du vil glæde dig i Herren og prise Israels Hellige.

¹⁷"De fattige og trængende søger efter vand, men der er intet; deres tunger er tørre af tørst. Jeg, Herren, vil svare dem; jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem.

¹⁸Jeg vil lade floder flyde på øde højder, og kilder i dalene. Jeg vil forvandle ørkenen til vandbassiner, og det tørre land til vandkilder.

¹⁹Jeg vil placere cederen i ødemarken, akacien, myrten og oliventræet. Jeg vil sætte enebærtræet i ørkenen, sammen med elmen og cypressen,

²⁰så folk kan se og erkende, kan overveje og forstå, at Herrens hånd har gjort dette, at Israels Hellige har skabt det.

²¹"Fremfør jeres sag," siger Herren. "Præsenter jeres argumenter," siger Jakobs Konge.

²²Lad dem bringe dem frem og erklære for os, hvad der vil ske. Fortæl os, hvad de tidligere ting var, så vi kan overveje dem og kende deres udfald. Eller erklær for os de kommende ting,

²³afslør, hvad fremtiden rummer, så vi kan vide, at I er guder. Udfør noget, enten godt eller ondt, så vi vil blive forbløffede og fyldt med ærefrygt.

²⁴Men I er mindre end intet, og jeres gerninger er fuldstændig værdiløse; den, der vælger jer, er en vederstyggelighed.

²⁵"Jeg har vækket én fra nord, og han kommer; fra solens opgang vil han påkalde mit navn. Han vil trampe på herskere, som om de var mørtel, som pottemageren træder ler.

²⁶Hvem har erklæret dette fra begyndelsen, så vi kunne vide det, eller fra tidligere tider, så vi kan sige, 'Han har ret'? Ingen erklærede det, ingen forkyndte det, ingen hørte nogen ord fra jer.

²⁷Jeg var den første til at sige til Zion, 'Se, her er de!' Jeg gav Jerusalem en budbringer med gode nyheder.

²⁸Men når jeg ser, er der ingen, ingen rådgiver blandt dem, som, hvis jeg spørger, kan give et svar.

²⁹Se, de er alle bedrageriske! Deres gerninger udgør intet; deres billeder er kun vind og forvirring.