Esajas Bog 5

¹Lad mig synge for min elskede en sang om hans vingård: Min elskede havde en vingård på en frugtbar skråning.

²Han gravede den op, rensede den for sten og plantede den med de bedste vinstokke. Han byggede et vagttårn midt i den og huggede også en vinpresse ud. Så ventede han på en høst af gode druer, men den producerede kun værdiløs frugt.

³"Og nu, I Jerusalems indbyggere og Judas folk, døm mellem mig og min vingård.

⁴Hvad mere kunne der være gjort for min vingård, end jeg har gjort for den? Når jeg forventede gode druer, hvorfor gav den kun dårlige?

⁵Nu vil jeg fortælle jer, hvad jeg vil gøre ved min vingård: Jeg vil fjerne dens hæk, og den vil blive fortæret; jeg vil bryde dens mur ned, og den vil blive trampet.

⁶Jeg vil lægge den øde; den vil hverken blive beskåret eller dyrket, og tidsler og torne vil vokse der. Jeg vil befale skyerne ikke at regne på den."

⁷For Herrens, den Almægtiges, vingård er Israels hus, og Judas folk er de vinstokke, han glædede sig over. Han så efter retfærdighed, men så blodudgydelse; efter ret, men hørte nødens skrig.

⁸Ve dem, der lægger hus til hus og føjer mark til mark, indtil der ikke er plads tilbage, og I er alene i landet.

⁹Herren, den Almægtige, har erklæret i min hørelse: "Mange huse vil blive øde, selv store og fine, uden beboere.

¹⁰En ti tønder stor vingård vil kun give en bat vin, og en homer sæd vil kun give en efa korn."

¹¹Ve dem, der står tidligt op om morgenen for at jage efter stærk drik, som bliver oppe sent om natten, indtil de er opflammede af vin.

¹²Deres fester ledsages af lyrer og harper, af tamburiner og fløjter og af vin; men de har ingen respekt for Herrens gerninger, og de overvejer ikke hans hænders værk.

¹³Derfor vil mit folk gå i eksil for deres mangel på forståelse; deres adelige vil dø af sult, og mængden vil tørste.

¹⁴Derfor har Sheol udvidet sin hals og åbnet sin mund uden mål; ind i den vil deres adelige og masser stige ned, med al deres fest og jubel.

¹⁵Så vil folk blive ydmyget, og alle vil blive bragt lavt, de hovmodiges øjne vil blive ydmyget.

¹⁶Men Herren, den Almægtige, vil blive ophøjet ved sin retfærdighed, og den hellige Gud vil vise sig hellig ved sin ret.

¹⁷Så vil lam græsse som på deres egen græsgang, og fremmede vil spise blandt de riges ruiner.

¹⁸Ve dem, der trækker synd med løgnens bånd, og ondskab som med vognreb,

¹⁹til dem, der siger: "Lad Gud skynde sig, lad ham fremskynde sit værk, så vi kan se det; lad Israels Helliges plan nærme sig og ske, så vi kan kende den."

²⁰Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som erstatter mørke med lys og lys med mørke, som sætter bittert for sødt og sødt for bittert.

²¹Ve dem, der anser sig selv for vise og opfatter sig selv som kloge.

²²Ve dem, der er helte til at drikke vin og dygtige til at blande stærk drik,

²³som frikender den skyldige for en bestikkelse og nægter retfærdighed til den uskyldige.

²⁴Derfor, som en ildtunge fortærer stubbe og tørt græs falder sammen i flammerne, sådan vil deres rødder rådne, og deres blomster vil blæse væk som støv; for de har forkastet Herrens, den Almægtiges, lov og foragtet Israels Helliges ord.

²⁵Derfor brænder Herrens vrede mod hans folk; hans hånd er løftet, og han slår dem ned. Bjergene ryster, og deres lig ligger som affald på gaderne. Alligevel for alt dette er hans vrede ikke vendt bort, hans hånd er stadig løftet.

²⁶Han løfter et banner for fjerne nationer og fløjter efter dem ved jordens ender. Her kommer de, hurtigt og hastigt!

²⁷Ingen blandt dem bliver trætte eller snubler, ingen slumrer eller sover; ikke et bælte løsnes ved taljen, og ingen sandalrem brister.

²⁸Deres pile er skarpe, alle deres buer er spændte; deres hestes hove synes som flint, og deres vognhjul som en hvirvelvind.

²⁹Deres brøl er som en løvinde, de brøler som unge løver; de knurrer, mens de griber deres bytte og bærer det bort uden nogen til at redde.

³⁰På den dag vil de brøle over det som havets brusen. Og hvis man ser på landet, er der kun mørke og nød; selv lyset er formørket af skyer.