Esajas Bog 65

¹“Jeg lod mig finde af dem, der ikke spurgte efter mig; jeg blev fundet af dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde: ‘Her er jeg, her er jeg,’ til et folk, der ikke kaldte på mit navn.

²Jeg har rakt mine hænder ud hele dagen til et oprørsk folk, som vandrer på veje, der ikke er gode, og følger deres egne tanker—

³et folk, der konstant provokerer mig åbent, ofrer i haver og brænder røgelse på mursten;

⁴som sidder blandt gravene og tilbringer natten på hemmelige steder; som spiser svinekød, og hvis gryder indeholder suppen af urent kød;

⁵som siger, ‘Hold dig for dig selv, kom ikke nær mig, for jeg er helligere end du!’ Sådanne mennesker er røg i mine næsebor, en ild der brænder hele dagen.

⁶Se, det er optegnet for mig: Jeg vil ikke forblive tavs, men vil gengælde; jeg vil gengælde i deres skød—

⁷både jeres synder og jeres forfædres synder,” siger Herren. “Fordi de ofrede røgelse på bjergene og hånede mig på højene, vil jeg måle i deres skød den fulde betaling for deres tidligere handlinger.”

⁸Dette siger Herren: “Som når ny vin findes i en klase, og nogen siger, ‘Ødelæg den ikke, for der er en velsignelse i den,’ sådan vil jeg handle på vegne af mine tjenere, for ikke at ødelægge dem alle.

⁹Jeg vil frembringe efterkommere fra Jakob, og fra Juda dem, der vil arve mine bjerge; mine udvalgte vil besidde dem, og der vil mine tjenere bo.

¹⁰Sharon vil være en græsgang for flokke, og Akors dal et hvilested for hjorde, for mit folk, der søger mig.

¹¹Men I, som forlader Herren og glemmer mit hellige bjerg, som dækker bord for Skæbnen og fylder skåle med blandet vin for Skæbnen,

¹²jeg vil bestemme jer til sværdet, og I vil alle bøje jer til slagtning; fordi jeg kaldte, og I svarede ikke, jeg talte, og I lyttede ikke. I gjorde ondt i mine øjne og valgte, hvad der mishager mig.”

¹³Derfor siger den suveræne Herre: “Se, mine tjenere vil spise, men I vil være sultne; se, mine tjenere vil drikke, men I vil være tørstige; se, mine tjenere vil glæde sig, men I vil blive gjort til skamme.

¹⁴Se, mine tjenere vil synge af hjertets glæde, men I vil råbe af hjertets smerte og jamre af en brudt ånd.

¹⁵I vil efterlade jeres navn som en forbandelse for mine udvalgte, og den suveræne Herre vil slå jer ihjel, men han vil give sine tjenere et andet navn.

¹⁶Den, der påkalder en velsignelse i landet, vil gøre det ved sandhedens Gud; den, der sværger en ed i landet, vil sværge ved sandhedens Gud. For de tidligere problemer vil blive glemt og skjult for mit syn.

¹⁷“For se, jeg skaber nye himle og en ny jord, og de tidligere ting vil ikke blive husket eller komme i tanke.

¹⁸Men vær glade og fryd jer for evigt over det, jeg skaber; for se, jeg skaber Jerusalem til fryd og hendes folk til glæde.

¹⁹Jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit folk; lyden af gråd og klage vil ikke længere høres i hende.

²⁰Der vil ikke længere være i den et spædbarn, der kun lever få dage, eller en gammel person, der ikke lever sine år ud; den, der dør som hundredeårig, vil blive betragtet som en ung, og den, der ikke når hundrede, vil blive anset for forbandet.

²¹De vil bygge huse og bo i dem; de vil også plante vingårde og nyde deres frugt.

²²De vil ikke bygge, og andre bebo, de vil ikke plante, og andre spise; for som et træs dage, sådan vil mit folks dage være, og mine udvalgte vil længe nyde deres hænders arbejde.

²³De vil ikke arbejde forgæves, ej heller føde børn, der er dømt til ulykke; for de vil være et folk velsignet af Herren, de og deres efterkommere med dem.

²⁴Selv før de kalder, vil jeg svare; mens de stadig taler, vil jeg lytte til dem.

²⁵Ulven og lammet vil græsse sammen, og løven vil spise strå som oksen, og støv vil være slangens føde. De vil ikke gøre skade eller ødelægge på hele mit hellige bjerg,” siger Herren.