Esajas Bog 64

¹Gid du ville åbne himlene og stige ned, så bjergene skælvede for dit åsyn—

²Som ild antænder kvas og får vand til at koge, kom ned for at gøre dit navn kendt for dine modstandere, så nationerne skælver for dit åsyn!

³Da du gjorde frygtindgydende ting, som vi ikke forventede, steg du ned, og bjergene rystede for dit åsyn.

⁴Siden gammel tid har ingen hørt eller opfattet med øret, ej heller har øjet set nogen Gud foruden dig, som handler på vegne af dem, der venter på ham.

⁵Du møder dem, der glæder sig i at gøre retfærdighed, som husker dig på dine veje. Se, du var vred, for vi syndede; vi fortsatte i vores synder i lang tid. Hvordan skal vi da blive frelst?

⁶For vi er alle blevet som en, der er uren, og alle vores retfærdige gerninger er som et snavset klæde; vi visner alle som et blad, og vores overtrædelser, som vinden, bærer os bort.

⁷Der er ingen, der kalder på dit navn eller vækker sig selv til at gribe fat i dig; for du har skjult dit ansigt for os og har overgivet os til magten af vores overtrædelser.

⁸Dog er du, Herre, vores Fader. Vi er leret, og du er vores pottemager; vi er alle værket af din hånd.

⁹Vær ikke vred ud over mål, Herre, og husk ikke vores overtrædelser for evigt. Se, vær venlig at se, for vi er alle dit folk.

¹⁰Dine hellige byer er blevet en ødemark; Zion er blevet en ødemark, Jerusalem en ødelæggelse.

¹¹Vores hellige og smukke tempel, hvor vores forfædre priste dig, er blevet brændt med ild, og alle vores skatte er blevet en ruin.

¹²Vil du holde dig tilbage ved disse ting, Herre? Vil du forblive tavs og lade os lide ud over mål?