Jakobsbrevet 1

¹Jakob, en tjener af Gud og Herren Jesus Kristus, til de tolv stammer, der er spredt blandt nationerne: Hilsener.

²Anse det for ren glæde, mine brødre og søstre, når I møder forskellige prøvelser,

³for I ved, at prøvelsen af jeres tro skaber udholdenhed.

⁴Lad udholdenheden have sin fuldkomne virkning, så I kan være modne og fuldkomne, uden at mangle noget.

⁵Hvis nogen af jer mangler visdom, skal de bede Gud, som giver gavmildt til alle uden bebrejdelse, og det vil blive givet dem.

⁶Men I skal bede i tro, uden at tvivle, for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der drives og kastes af vinden.

⁷Sådanne personer bør ikke forvente at modtage noget fra Herren.

⁸De er tvesindede og ustabile i alle deres veje.

⁹Troende i ydmyge omstændigheder bør være stolte af deres høje position;

¹⁰men de rige bør være stolte af deres ydmygelse, da de vil forgå som en vild blomst.

¹¹For solen står op med brændende hede og udtørrer græsset; dens blomst falder, og dens skønhed ødelægges. På samme måde vil de rige falme bort, selv mens de går omkring deres forretninger.

¹²Salig er den, der holder ud under prøvelse; for når de har bestået prøven, vil de modtage livets krone, som Herren har lovet dem, der elsker Ham.

¹³Når nogen fristes, skal de ikke sige: "Jeg bliver fristet af Gud." For Gud kan ikke fristes af det onde, og Han frister heller ingen;

¹⁴men hver person fristes, når de bliver bortført og lokket af deres egen onde lyst.

¹⁵Derefter, når lysten har undfanget, føder den synd; og synden, når den er fuldvoksen, frembringer død.

¹⁶Lad jer ikke vildlede, mine kære brødre og søstre.

¹⁷Enhver god og fuldkommen gave er fra oven, nedstigende fra himmellysenes Fader, som forbliver konstant og uforanderlig.

¹⁸Ved Sin egen vilje bragte Han os frem gennem sandhedens ord, så vi kunne være en slags førstegrøder af alt, Han skabte.

¹⁹Mine elskede brødre og søstre, bemærk dette: Alle bør være hurtige til at lytte, langsomme til at tale og langsomme til at blive vrede;

²⁰for menneskelig vrede opnår ikke den retfærdighed, som Gud ønsker.

²¹Derfor, fjern al moralsk urenhed og det onde, der er så udbredt, og modtag ydmygt det ord, der er plantet i jer, som kan frelse jeres sjæle.

²²Vær ikke blot lyttere til ordet og bedrag jer selv. Vær ordets gørere.

²³Enhver, der lytter til ordet, men ikke gør, hvad det siger, er som en, der ser på sit ansigt i et spejl

²⁴og, efter at have set på sig selv, går væk og straks glemmer, hvordan de ser ud.

²⁵Men den, der ser grundigt ind i den fuldkomne lov, der giver frihed, og fortsætter i den—ikke glemmer, hvad de har hørt, men gør det—vil finde velsignelse i deres handlinger.

²⁶De, der anser sig selv for religiøse og alligevel ikke holder stram kontrol over deres tunger, bedrager sig selv, og deres religion er uden værdi.

²⁷Religion, som Gud vor Fader accepterer som ren og fejlfrie, er denne: at tage sig af forældreløse og enker i deres nød og at holde sig selv uplettet af verden.