Jeremias Bog 51

¹“Dette er Herrens budskab om Babylon, om babyloniernes land, ved profeten Jeremias:

²“‘Erklær og proklamér blandt nationerne, løft et banner; proklamér det og skjul det ikke, sig: “Babylon er blevet erobret, Bel er blevet gjort til skamme, Marduk er blevet knust; hendes billeder er blevet gjort til skamme, hendes afguder er blevet knust.”

³For en nation fra nord er kommet op imod hende; den vil gøre hendes land til en ødemark, en pralende horde; hendes indbyggere vil blive drevet bort, både mand og dyr.

⁴“‘I de dage og på den tid,’ erklærer Herren, ‘vil lyden af raslende vinger blive hørt i babyloniernes land, for jeg bringer ødelæggelse over dem fra nordens land.

⁵“Til Babylon, indbyggeren, til kaldæernes land, hvis tidligere herlighed er gået til grunde— Tal, og sig, “De unge mænd er slået ned på gaderne, og deres klæder er efterladt i skam.

⁶“‘Forbered krig mod hende! Lad alle, der håndterer ploven, vende tilbage og passere i fuld rustning.

⁷“‘Hvorfor tage de fineste klæder på, i håb om at blive bemærket? I, der håndterer buen, tag jeres hjelm på! Skån ikke sværdet; hold ikke pilene tilbage! En nation kommer fra nord, Og en stor konge vil rejse sig fra jordens fjerneste egne.

⁸Han har slået sine kommando-telte op, Dækket sine samlingssteder, Han er gået op til hende, og hendes unge mænd er faldet på hendes gader.

⁹“‘O bue af de mægtige skal brydes, og de flygtende skal gå sårede; For Herren “en dom har udtænkt mod Babylon, For at ødelægge kaldæernes land; Og landet vil blive et objekt for ødelæggelse, uden indbygger.”

¹⁰O I, der bor ved mange vande, rig på skatte, jeres ende er kommet, Målet for jeres ødelæggelse.

¹¹“‘Hærskarernes Herre har svoret ved sig selv: “Sandelig, jeg vil fylde dig med mænd som græshopper, Og med en sådan mængde mennesker, at deres larm vil forbløffe dig.

¹²I vil spise, blive mætte og prise Herren jeres Gud, Fordi han har givet jer jeres hjertes ønske.” Han udvider jeres domæne, Og giver jer frihed til ære for jeres navn.

¹³“‘For Herren siger, “Se, jeg vil forsvare din sag Og tage hævn for dig. Jeg vil tørre hendes hav op og gøre hendes kilder tørre.

¹⁴“‘Og Babylon skal blive en dynge, et tilholdssted for sjakaler, en ødemark.

¹⁵Som landsbyer, der ikke er beboet, et tørt land og ørken.

¹⁶“‘Jeg vil drive ud fra hende dem, der glæder sig over hendes styrke, Og hendes folk vil blive tynget af dårskab; Hendes embedsmænd og hendes vise mænd vil blive tåber.

¹⁷Så vil jeg sætte fremmede over hende, Og de ugudelige vil være i hendes midte; Jeg vil bringe deres ondskab til ophør, Og lyden af deres sange vil ikke længere høres.

¹⁸Jeg vil gøre Babylon til en besiddelse for pindsvinet, Og vandpytter, Jeg vil feje hende med ødelæggelsens kost,’ Siger hærskarernes Herre.

¹⁹“‘Havet er kommet op over Babylon; Hun er blevet dækket af dets brølende bølger.

²⁰“‘“Gå ud af hendes midte, Mit folk! Og enhver redde sit liv fra Herrens voldsomme vrede.

²¹“‘Løft et banner på Babylons mure! Forstærk vagten, Placer udkigsposten, Send ambassadørerne, Stop ikke! Fremryk hestene, Sæt jer på hestene! Saml de mægtige!

²²“‘Send bueskytterne ud! Skynd jer og sæt jer mod hende rundt omkring; Lad ikke én undslippe! Gengæld hende i overensstemmelse med hendes gerning; Gør mod hende præcis som hun har gjort.

²³“‘Afskær hendes udstrakte arms åndedræt; Lad Herren gengælde hendes uret mod hende.

²⁴“‘Jeg vil sprede hendes sønner og døtre Til folkene i alle verdenshjørner; Jeg vil give Babylon En plage af hjertet, af sorger og klager.

²⁵“‘Jeg er imod dig, du ødelæggende bjerg, Som ødelægger hele jorden,” siger Herren; “Og jeg vil række min hånd ud mod dig, Og rulle dig ned fra klipperne, Og vil gøre dig til et brændt bjerg.

²⁶Så vil der ikke blive taget nogen sten Fra dig til et mindesmærke, Ej heller vil du blive rejst igen, For jeg vil gøre Babylon til en ødemark for evigt.”

²⁷“Løft et banner i landet! Blæs i trompeten blandt folkene! Forbered nationerne til kamp mod hende! Kald mod hende kongerigerne, aramæerne, gebalitterne, Ammonitterne og moabitterne, mod hende, Folket af whobbeth og Thammuz, Mod hende, nationerne fra hele jordens overflade.

²⁸“‘Ja, saml mod hende kongerigerne Ararat, Minni og Ashkenaz; Udnævn en bueskytte mod hende; Giv kommandoen til at ødelægge hende! Send hestene, sæt dem i bevægelse! Gå op, krigere, og indhyld jer med jeres skam!

²⁹“‘Herren har rejst en ånd af medernes konger; Fra et fjernt land er de kommet, og jeg vil få dem til at rykke mod hende; Ingen vil betragte sølv, ej heller glæde sig over guld.

³⁰Deres buer vil slagte de unge mænd; De vil ikke have barmhjertighed med livmoders frugt; Deres øje vil ikke have medlidenhed med børn.

³¹“‘Og Babylon skal blive en dynge i det øde land, Et bytte og et dilemma for nationerne.

³²Havet er kommet op over Babylon; Hun er dækket af dets brølende bølger.

³³“‘Hendes byer er blevet en ødemark, Et tørt land og ørken, et land, hvor ingen bor, Ej heller passerer nogen af menneskeheden forbi.

³⁴“‘Og jeg vil straffe Bel i Babylon, Og jeg vil bringe Marduks udskårne billede ud, og de afgudsdyrkende præster, Sammen med dem, der tilbeder dem på samme tid, For at de kan blive tåbelighed og et fanget bytte.

³⁵“‘O I, der bor ved mange vande, rig på skatte, Jeres ende er kommet, målet for jeres ødelæggelse.

³⁶“‘Herren har talt: “Sandelig, jeg vil fylde dig med mænd Som græshopper, og de vil løfte et kampråb Mod dig.

³⁷“‘De vil tage et råb op mod dig, Som en, der løfter et truende kampråb på bjergene; Fordi Herren har taget dig Og foruroliget dig med lyden af din pil.

³⁸“‘Men hendes unge mænd vil falde på hendes gader, Og alle hendes krigere vil blive ødelagt på den dag,’ Erklærer Herren.

³⁹“‘Se, jeg er imod dig, du arrogante,’ Erklærer hærskarernes Gud, “For din dag er kommet, den tid, hvor jeg vil straffe dig.

⁴⁰Den arrogante vil snuble og falde Uden nogen til at rejse ham op, Og jeg vil sætte ild til hans byer, Og de vil blive brændt.

⁴¹“‘“Jeg vil bringe hævn; Jeg vil ikke vise barmhjertighed; Og deres egne øjne vil have satanisk blik ved henrettelsen.’”

⁴²“‘Sæt jer i række mod Babylon på alle sider, Alle, der bøjer buen, skyd på hende; Skån ikke jeres pile! For hun har syndet mod Herren.

⁴³“‘Se, Herren bringer over hende dem, der rejser sig som nordenvinden; Og de vil drive hende bort som stormen.

⁴⁴Høje porte og bronzestænger vil blive smadret! Kongen og fyrsterne vil sidde der i skam; De vil lukke sig inde og klatre op på murene, Men jeg vil tænde en ild i deres hager, Og den vil fortære dem.”

⁴⁵“‘“Gå ud af hendes midte, Mit folk! Lad enhver redde sit liv fra Herrens voldsomme vrede.

⁴⁶“‘Bøj jeres øre og kom til mig; Lyt, og jeres liv vil blive bevaret.

⁴⁷Se, jeg er ved at vække og bringe mod Babylon En forsamling af store nationer fra nordens land—

⁴⁸De vil slå lejr mod hende; De vil have mur og vold, og skyde på hende med pile fra jorden.

⁴⁹De vil rejse en belejringsvold, De vil bygge en mur, De vil gå ind gennem hendes porte, Som mænd, der bryder ind i en by.

⁵⁰Men de vil blive fanget, deres pil vil ikke blive vendt tilbage, Og buestrengen vil blive brudt, For Herren er en Gud af gengældelse; Han vil betale fuldt ud.

⁵¹“‘Se, jeg vækker mod dem Medierne, der ikke har nogen respekt for sølv; Hvad angår guld, har de ingen glæde i det.

⁵²Deres buer vil slagte de unge mænd; De vil ikke have barmhjertighed med livmoders frugt; Deres øje vil ikke have medlidenhed med børn.

⁵³“‘Og Babylon skal blive en dynge i ørkenen, Et tørt land og en ødemark, Et land, hvor ingen mand bor eller passerer igennem.

⁵⁴“‘Jeg vil betale gengældelse til Babylon og til alle indbyggerne i Kaldæa For al deres ondskab, som de har gjort i Zion for dine øjne,’ Erklærer Herren.

⁵⁵I, der er undsluppet kaldæernes sværd, Sæt sejl væk for at bebo dem, Og begrav i jorden jeres klæde, Skjul det for undertrykkerens ansigt.

⁵⁶For Herren har udpeget en dag Af hævn—Han har harme mod Babylon; Og magten af hendes dræbte vil falde i hendes midte.

⁵⁷Og hele jorden vil skælve ved lyden af hendes fald, Ved lyden af et råb, ved lyden af et brøl; “For hendes stemme har lydt som havet; For hun har talt som dragen, Råbende mod Zion, Kastende trusler, voldsomt hævende sin stemme.

⁵⁸Derfor vil Herrens dræbte falde på den dag Fra den ene ende af jorden til den anden; De vil ikke blive begrædt, Ej heller samlet, Ej heller begravet; De vil være gødning på jorden.

⁵⁹“Desuden, det ord, som profeten Jeremias befalede Seraiahs søn af Neriah, søn af Mahseiah, da han gik med Zedekias, Judas konge, til Babylon i det fjerde år af hans regeringstid, var:

⁶⁰For således sagde Herren til Jeremias: ‘Tag en stor skriftrulle og skriv på den alle de ord, som jeg har talt mod Babylon og mod alle nationerne, fra den dag jeg først talte om dem, til denne dag.’

⁶¹Desuden, bind en sten til den og kast den i Eufratfloden,

⁶²og sig, “Således vil Babylon synke og ikke rejse sig igen, på grund af den katastrofe, som jeg bringer over hende. Og hvis de spørger dig, ‘Hvorfor har du gjort sådan?’ så skal du sige til dem, ‘Fordi Herren har talt og lovet at gøre disse ting.’

⁶³“Og når du er færdig med at læse denne skriftrulle, bind en sten til den og kast den i Eufratfloden,

⁶⁴og sig, ‘Således vil Babylon synke og ikke rejse sig igen På grund af den katastrofe, som jeg bringer over hende,’” Erklærer Herren.