Jeremias Bog 8

¹"På den tid," siger Herren, "skal Judas kongers ben, ledernes ben, præsternes ben, profeternes ben og Jerusalems indbyggeres ben tages op af deres grave.

²De skal spredes ud foran solen, månen og alle himmelens stjerner, som de har elsket og tjent, og som de har fulgt, rådspurgt og tilbedt. De skal ikke samles eller begraves, men skal være som gødning på jordens overflade.

³Og døden skal vælges frem for livet af alle de overlevende af denne onde nation, hvor jeg end har drevet dem hen," erklærer Hærskarers Herre.

⁴"Du skal sige til dem: 'Dette siger Herren: "Falder folk og rejser sig ikke igen? Vender man sig bort og kommer ikke tilbage?

⁵Hvorfor har dette folk, Jerusalem, da vendt sig bort i evig frafald? De holder fast ved bedrag, de nægter at vende tilbage.

⁶Jeg har lyttet opmærksomt, men de taler ikke, hvad der er ret. Ingen angrer deres ondskab og siger: 'Hvad har jeg gjort?' Alle vender sig til deres egen vej, som en hest der stormer ind i kampen.

⁷Selv storken på himlen kender sine bestemte tider, og turtelduen, svalen og tranen holder øje med deres træktid. Men mit folk kender ikke Herrens krav.

⁸"Hvordan kan I sige: 'Vi er vise, og Herrens lov er hos os'? Men se, de skriftkloges løgnagtige pen har forvandlet den til en løgn.

⁹De vise bliver gjort til skamme, de bliver forfærdede og fanget. Da de har forkastet Herrens ord, hvilken visdom har de da?

¹⁰Derfor vil jeg give deres hustruer til andre, og deres marker til nye ejere. Fra den mindste til den største er alle grådige efter vinding; fra profet til præst handler alle falsk.

¹¹De har behandlet mit folks sår overfladisk og sagt: 'Fred, fred,' når der ikke er fred.

¹²Er de skamfulde over deres vederstyggelige gerninger? Nej, de skammer sig slet ikke, og de ved ikke, hvordan man rødmer. Derfor skal de falde blandt dem, der falder; på tidspunktet for deres straf skal de styrtes," siger Herren.

¹³"Jeg vil helt sikkert fortære dem," erklærer Herren. "Der vil ikke være druer på vinstokken, ej heller figner på figentræet, og bladene vil visne; hvad jeg har givet dem, vil blive taget fra dem."’"

¹⁴Hvorfor sidder vi stille? Saml jer, lad os flygte til de befæstede byer og omkomme der. For Herren vor Gud har bestemt vores ødelæggelse og givet os forgiftet vand at drikke, fordi vi har syndet imod Ham.

¹⁵Vi håbede på fred, men intet godt kom; vi håbede på en tid med helbredelse, men se, terror!

¹⁶Lyden af deres hestes fnysen høres fra Dan; ved lyden af deres hingstes vrinsken skælver hele landet. De kommer for at fortære landet og alt, hvad der fylder det, byen og dem, der bor deri.

¹⁷"For se, jeg sender slanger blandt jer, hugorme, der ikke kan charmeres, og de vil bide jer," erklærer Herren.

¹⁸Min sorg er uden helbredelse, mit hjerte er svagt i mig.

¹⁹Lyt til mit folks råb fra et fjernt land: "Er Herren ikke i Zion? Er hendes Konge ikke i hende?" "Hvorfor har de provokeret mig med deres udskårne billeder, med fremmede afguder?"

²⁰"Høstsæsonen er forbi, sommeren er ikke forbi, og dog er vi ikke blevet frelst."

²¹For min folks datters brud er jeg brudt; jeg sørger, og rædsel griber mig.

²²Er der ingen balsam i Gilead? Er der ingen læge der? Hvorfor er der da ingen helbredelse for min folks datters sår?