Jobs Bog 13

¹“Se, mit øje har været vidne til alt dette, Mit øre har lyttet og forstået det.

²Hvad I ved, forstår jeg også; Jeg er ikke under jer.

³Alligevel ønsker jeg at tale til den Almægtige, Og jeg længes efter at diskutere med Gud.

⁴Men I dækker mig med løgne; I er alle ineffektive læger.

⁵Hvis I blot ville forblive tavse, Det ville virkelig være jeres visdom!

⁶Vær venlig at høre min bøn, Og lyt til mine læbers argumenter.

⁷Vil I tale uretfærdigt på Guds vegne, Og tale bedragerisk for Ham?

⁸Vil I vise partiskhed for Ham? Vil I argumentere for Gud?

⁹Vil det gå jer godt, når Han undersøger jer? Eller vil I vildlede Ham, som man vildleder en mand?

¹⁰Han vil helt sikkert rette jer Hvis I hemmeligt viser partiskhed.

¹¹Vil Hans majestæt ikke skræmme jer, Og frygten for Ham falde over jer?

¹²Jeres mindeværdige ordsprog er askeordsprog; Jeres forsvar er lerforsvar.

¹³“Vær tavse foran mig, så jeg kan tale; Så lad hvad der end måtte komme over mig.

¹⁴Hvorfor skulle jeg risikere mit liv, Og placere mit liv i mine egne hænder?

¹⁵Selvom Han måtte slå mig ihjel, vil jeg stole på Ham. Ikke desto mindre vil jeg præsentere min sag for Ham.

¹⁶Dette vil også være min befrielse, For en gudløs person kan ikke stå foran Ham.

¹⁷Lyt nøje til mine ord, Og lad min erklæring nå jeres ører.

¹⁸Se nu, jeg har forberedt min sag; Jeg er sikker på, at jeg vil blive retfærdiggjort.

¹⁹Hvem vil argumentere imod mig? For så ville jeg være tavs og omkomme.

²⁰“Kun to ting må Du ikke gøre mod mig, Så vil jeg ikke skjule mig for Din tilstedeværelse:

²¹Træk Din hånd tilbage fra mig, Og lad ikke Din frygt overvælde mig.

²²Så kald, og jeg vil svare; Eller lad mig tale, så svar mig.

²³Hvor mange er mine overtrædelser og synder? Åbenbar for mig mine forseelser og min synd.

²⁴Hvorfor skjuler Du Dit ansigt Og betragter mig som Din modstander?

²⁵Vil Du skræmme et vindsblæst blad? Eller vil Du jage efter tørt avner?

²⁶For Du indskriver bitre ting imod mig Og får mig til at bære konsekvenserne af min ungdom.

²⁷Du indespærrer mine fødder i lænker Og overvåger alle mine veje; Du sætter en grænse for mine fødders såler,

²⁸Mens jeg svinder hen som noget forrådnet, Som et klæde, der er mølædt.