Jobs Bog 17

¹“Min ånd er knust, mine dage er slukket, Graven venter mig.

²Visselig er spottere hos mig, Og mit øje ser på deres provokation.

³Læg venligst et pant for mig hos Dig selv; Hvem er der, der vil være min garant?

⁴For Du har holdt deres hjerte borte fra forståelse, Derfor vil Du ikke ophøje dem.

⁵Den, der angiver venner for en del af byttet, Hans børns øjne vil forgå.

⁶Alligevel har Han gjort mig til et ordsprog blandt folket, Og jeg er en, som folk spytter på.

⁷Mit øje er også blevet svagt af sorg, Og alle mine kropsdele er som en skygge.

⁸De oprigtige vil blive forbløffede over dette, Og de uskyldige vil rejse sig mod de gudløse.

⁹Ikke desto mindre vil de retfærdige forblive standhaftige på sin vej, Og den, der har rene hænder, vil blive stadig stærkere.

¹⁰Men vend tilbage, alle I, beder jeg, For jeg finder ingen vis mand blandt jer.

¹¹Mine dage er forbi, mine planer er knust, Mit hjertes ønsker.

¹²De gør nat til dag og siger, ‘Lyset er nær,’ i mørkets nærvær.

¹³Hvis jeg ser til Sheol som mit hjem, Jeg breder min seng i mørket;

¹⁴Jeg kalder til graven, ‘Du er min far’; Til maddiken, ‘min mor og min søster.’

¹⁵Hvor er da mit håb? Og hvem ser noget håb for mig?

¹⁶Vil det stige ned med mig til Sheol? Skal vi sammen gå ned i støvet?”