Jobs Bog 16

¹Job svarede og sagde,

²"Jeg har hørt meget af dette; I er alle ineffektive trøstere!

³Er der ingen ende på jeres langtrukne taler? Hvad får jer til at blive ved med at argumentere?

⁴Jeg kunne også tale som I gør, hvis I var i mit sted. Jeg kunne holde veltalende taler imod jer og ryste mit hoved ad jer.

⁵Men jeg ville opmuntre jer med min mund, og mine læbers trøst ville bringe jer lindring.

⁶"Hvis jeg taler, lindres min lidelse ikke, og hvis jeg forbliver tavs, forlader den mig ikke.

⁷Sandelig, nu har Gud udmattet mig; du har ødelagt hele mit hus.

⁸Du har skrumpet mig ind, og det er blevet et vidne; min magerhed rejser sig og vidner imod mig.

⁹I sin vrede har Gud revet mig i stykker og jaget mig; han skærer tænder ad mig. Min modstander stirrer på mig.

¹⁰Folk glor på mig med deres munde; de slår min kind i hån og samler sig imod mig.

¹¹Gud har overgivet mig til de onde og kastet mig i de ugudeliges hænder.

¹²Jeg var i ro, men han knuste mig; han greb mig i nakken og knuste mig. Han har gjort mig til sit mål.

¹³Hans bueskytter omringer mig. Uden barmhjertighed gennemborer han mine nyrer og spilder min galde på jorden.

¹⁴Han bryder igennem mig brud på brud; han stormer imod mig som en kriger.

¹⁵Jeg har syet sæk over min hud og begravet min pande i støvet.

¹⁶Mit ansigt er rødt af gråd, og dybe skygger omkranser mine øjne,

¹⁷selvom mine hænder er fri for vold og min bøn er ren.

¹⁸"O jord, dæk ikke mit blod; må mit råb ikke finde noget hvilested!

¹⁹Alligevel, mit vidne er i himlene; min talsmand bor i det høje.

²⁰Mine venner er mine spottere; mine øjne udgyder tårer til Gud,

²¹at én kunne gå i forbøn for en mand hos Gud som én går i forbøn for en ven.

²²For efter nogle få år er gået, skal jeg gå den vej, der ikke vender tilbage.