Jobs Bog 15

¹Da talte Elifaz fra Teman:

²“Skal en vis person svare med tomme ideer, og fylde sig selv med den varme østenvind?

³Skal de engagere sig i frugtesløse samtaler, med ord der ikke bringer nogen fordel?

⁴Du mindsker faktisk ærbødighed og hindrer meditation foran Gud.

⁵Din uretfærdighed instruerer din tale, og du vælger de snediges tunge.

⁶Din egen mund fordømmer dig, ikke jeg; dine egne læber vidner imod dig.

⁷“Var du det første menneske, der nogensinde blev født? Blev du bragt frem før bakkerne?

⁸Lytter du med på Guds hemmelige råd? Gør du krav på eksklusiv visdom?

⁹Hvad ved du, som vi ikke ved? Hvilke indsigter besidder du, som vi mangler?

¹⁰De gråhårede og de gamle er blandt os, ældre end din far.

¹¹Er Guds trøst for lille for dig, eller det milde ord, der blev talt til dig?

¹²Hvorfor leder dit hjerte dig på afveje, og hvorfor blinker dine øjne,

¹³så du vender din ånd mod Gud og udtaler sådanne ord?

¹⁴Hvad er mennesket, at de kunne være rene, eller dem født af en kvinde, at de kunne være retfærdige?

¹⁵Hvis Han ikke har tillid til sine hellige, og selv himlene ikke er rene i Hans øjne,

¹⁶hvor meget mindre dødelige, der er usle og korrupte, som drikker uret som vand!

¹⁷“Lyt til mig, og jeg vil forklare; Jeg vil erklære, hvad jeg har observeret,

¹⁸hvad de vise har proklameret, og ikke har skjult for deres forfædre,

¹⁹til hvem alene landet blev givet da ingen fremmed gik iblandt dem:

²⁰Den ugudelige person lider pine alle deres dage, og de år, der er forbeholdt de hensynsløse, er begrænsede.

²¹Skræmmende lyde fylder hans ører; når han er i fred, angriber røvere ham.

²²Han forventer ikke frihed fra mørket; han er mærket til sværdet.

²³Han vandrer efter mad og siger: ‘Hvor er det?’ Han ved, at mørkets dag er nær.

²⁴Nød og angst skræmmer ham; de overmander ham som en konge klar til kamp,

²⁵fordi han har rakt sin hånd mod Gud, og vist arrogance mod den Almægtige.

²⁶Han stormer trodsigt mod Ham med et tykt, stærkt skjold.

²⁷Selvom hans ansigt er dækket med fedt og hans talje er fuld af kød,

²⁸vil han bo i øde byer, i huse ingen bebor, bestemt til at blive ruiner.

²⁹Han vil ikke forblive velhavende, og hans rigdom vil ikke bestå; hans ejendele vil ikke sprede sig over landet.

³⁰Han vil ikke finde tilflugt fra mørket; en flamme vil visne hans skud, og Guds åndedræt vil bære ham bort.

³¹Lad ham ikke bedrage sig selv ved at stole på tomhed, for han vil ikke modtage noget til gengæld.

³²Det vil blive opfyldt før hans tid, og hans grene vil ikke blomstre.

³³Han vil være som en vinstok, der er ribbet for sine umodne druer, som et oliventræ, der taber sine blomster.

³⁴For de gudløses selskab er goldt, og ild fortærer teltene hos dem, der elsker bestikkelse.

³⁵De undfanger problemer og føder uret; deres sind forbereder bedrag.”