Jobs Bog 29

¹Så tog Job igen til orde og sagde:

²"Gid jeg var som i de forgangne måneder, Som i de dage, da Gud vågede over mig;

³Da hans lampe skinnede over mig, Og ved hans lys vandrede jeg gennem mørket;

⁴Som jeg var i min ungdoms dage, Da Guds beskyttelse var over mit telt;

⁵Da den Almægtige stadig var med mig, Og mine børn omgav mig;

⁶Da mine skridt blev badet i smør, Og klippen udgød strømme af olie for mig!

⁷Da jeg gik til byporten, Da jeg tog plads på torvet,

⁸Så de unge mænd mig og trak sig tilbage, Og de gamle rejste sig og stod.

⁹Lederne holdt op med at tale Og lagde deres hænder på munden;

¹⁰De fornemmes stemmer blev tyst, Og deres tunger klæbede til ganen.

¹¹For når et øre hørte, kaldte det mig velsignet, Og når et øje så, vidnede det om mig,

¹²Fordi jeg befriede den fattige, der råbte om hjælp, Og den forældreløse, der ikke havde nogen støtte.

¹³Den døendes velsignelse kom over mig, Og jeg fik enken til at synge af glæde.

¹⁴Jeg bar retfærdighed, og den klædte mig; Min ret var som en kappe og et pandebånd.

¹⁵Jeg var en vejleder for de blinde, Og en støtte for de lamme.

¹⁶Jeg var en far for de trængende, Og jeg undersøgte den sag, jeg ikke kendte.

¹⁷Jeg knuste de ondes kæber, Og reddede byttet fra deres tænder.

¹⁸Da tænkte jeg, 'Jeg vil dø i mit rede, Og jeg vil mangfoldiggøre mine dage som sandet.

¹⁹Mine rødder breder sig ud til vandene, Og duggen ligger på mine grene hele natten.

²⁰Min herlighed er altid frisk hos mig, Og min bue fornyes i min hånd.'

²¹Til mig lyttede de og ventede, Og forblev tavse for mit råd.

²²Efter mine ord talte de ikke igen, Og min tale satte sig på dem.

²³De ventede på mig som på regnen, Og åbnede deres munde som for vårregnen.

²⁴Jeg smilede til dem, når de ikke troede, Og de så ikke uvenligt på lyset af mit ansigt.

²⁵Jeg bestemte deres kurs og sad som leder, Og boede som en konge blandt tropperne, Som en der trøstede de sørgende.