Jobs Bog 42

¹Så svarede Job Herren og sagde,

²“Jeg ved, at du er i stand til alt, og at ingen af dine planer kan forhindres.

³‘Hvem er det, der formørker råd uden kundskab?’ Ja, jeg talte om ting, jeg ikke forstod, ting, der var for vidunderlige for mig at vide.

⁴‘Lyt nu, og jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og du skal oplyse mig.’

⁵Jeg havde hørt om dig ved ørets høre, men nu har mine øjne set dig;

⁶Derfor trækker jeg mine ord tilbage og angrer i støv og aske.”

⁷Efter at Herren havde talt disse ord til Job, sagde han til Elifaz fra Teman: “Min vrede er optændt mod dig og dine to venner, fordi I ikke har talt det rette om mig, som min tjener Job har.

⁸Tag nu syv tyre og syv væddere og gå til min tjener Job og bring et brændoffer for jer selv. Min tjener Job vil bede for jer, og jeg vil tage imod hans bøn og ikke handle med jer efter jeres dårskab, fordi I ikke har talt det rette om mig, som min tjener Job har.”

⁹Så gik Elifaz fra Teman, Bildad fra Shuah og Zofar fra Naama og gjorde, som Herren havde befalet dem; og Herren tog imod Jobs bøn.

¹⁰Herren genoprettede Jobs velstand, da han bad for sine venner, og Herren gav ham dobbelt så meget, som han havde før.

¹¹Da kom alle hans brødre, søstre og alle, der havde kendt ham før, til ham og spiste med ham i hans hus. De viste ham medfølelse og trøstede ham over alle de ulykker, Herren havde bragt over ham, og hver gav ham et stykke sølv og en guldring.

¹²Herren velsignede den sidste del af Jobs liv mere end begyndelsen. Han havde fjorten tusind får, seks tusind kameler, tusind par okser og tusind æsler.

¹³Han blev velsignet med syv sønner og tre døtre.

¹⁴Han navngav den første datter Jemima, den anden Kezia, og den tredje Keren-Happuk.

¹⁵I hele landet fandtes der ingen kvinder så smukke som Jobs døtre, og deres far gav dem en arv sammen med deres brødre.

¹⁶Derefter levede Job i 140 år; han så sine børn og deres børn i fjerde led.

¹⁷Således døde Job, efter at have levet et langt og fuldt liv.