Joels Bog 1

¹Herrens ord kom til Joel, Pethuels søn.

²Hør dette, I ældste, og lyt, alle I, der bor i landet. Er noget som dette sket i jeres dage eller i jeres forfædres dage?

³Fortæl dette til jeres børn, og lad dem fortælle det til deres børn, og deres efterkommere til den næste generation.

⁴Hvad den gnaskende græshoppe lod tilbage, har den sværmende græshoppe ædt; hvad den sværmende græshoppe lod tilbage, har den krybende græshoppe ædt; hvad den krybende græshoppe lod tilbage, har den strippende græshoppe ædt.

⁵Vågn op, I drankere, og græd! Jamrer, alle I vindrikkere, på grund af den søde vin, for den er taget fra jeres læber.

⁶For et folk har invaderet mit land, mægtigt og uden tal; det har tænder som en løve og hjørnetænder som en løvinde.

⁷Det har ødelagt min vinstok og gjort mit figentræ til en stub. Det har strippet deres bark og kastet den bort, efterladende deres grene hvide.

⁸Sørg som en ung kvinde i sæk der sørger over sin ungdoms mand.

⁹Kornofrene og drikofrene er afskåret fra Herrens hus. Præsterne sørger, de, der tjener for Herren.

¹⁰Markerne er ødelagte, landet sørger; for kornet er ødelagt, den nye vin er tørret op, og olien svigter.

¹¹Fortvivl, I bønder, jamrer, I vinavlere, for hveden og byggen, fordi markens høst er ødelagt.

¹²Vinstokken er tørret op og figentræet visnet; granatæblet, palmen og æbletræet— alle markens træer—er tørret op. Ja, menneskets glæde er visnet bort.

¹³Tag sæk på og klag, I præster; jamrer, I, der tjener ved alteret. Kom, tilbring natten i sæk, I, der tjener min Gud, for kornofrene og drikofrene er tilbageholdt fra jeres Guds hus.

¹⁴Udråb en hellig faste; kald en hellig forsamling. Saml de ældste og alle, der bor i landet til Herrens, jeres Guds, hus, og råb til Herren.

¹⁵Ak for dagen! For Herrens dag er nær; den vil komme som ødelæggelse fra den Almægtige.

¹⁶Er ikke maden afskåret fra os, for vore øjne, og glæde og fryd afskåret, fra vores Guds hus?

¹⁷Frøene ligger visnede under jorden; forrådshusene er i ruiner, laderne er brudt ned, for kornet er tørret op.

¹⁸Hvordan kvæget stønner! Flokkene vandrer formålsløst fordi de ikke har nogen græsgang; selv fåreflokkene lider.

¹⁹Til dig, Herre, kalder jeg, for ild har fortæret ørkenens græsgange og flammer har brændt alle markens træer.

²⁰Selv de vilde dyr stønner efter dig; vandløbene er tørret op, og ild har fortæret ørkenens græsgange.