Johannesevangeliet 1

¹I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

²Han var hos Gud i begyndelsen.

³Alle ting blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er blevet til.

⁴I ham var liv, og det liv var lyset for alle mennesker.

⁵Lyset skinner så klart i mørket, at mørket ikke kan overvinde det.

⁶En mand blev sendt fra Gud; hans navn var Johannes.

⁷Han kom som et vidne for at vidne om lyset, så at alle kunne tro ved ham.

⁸Han var ikke selv lyset; han kom kun for at bære vidnesbyrd om lyset.

⁹Det sande lys, der giver lys til hvert menneske, var ved at komme ind i verden.

¹⁰Han var i verden, og selvom verden blev til ved ham, genkendte verden ham ikke.

¹¹Han kom til sine egne, men hans egne tog ikke imod ham.

¹²Men til alle dem, der tog imod ham, til dem, der havde tro på hans navn, gav han retten til at blive Guds børn—

¹³børn født ikke af naturlig afstamning, ej heller af menneskelig beslutning eller en mands ønske, men født af Gud.

¹⁴Ordet blev kød og boede iblandt os. Vi har set hans herlighed, herligheden som den enbårne Søn, der kom fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

¹⁵Johannes vidnede om ham. Han råbte og sagde: “Dette er den, om hvem jeg sagde, ‘Han, der kommer efter mig, har overgået mig, fordi han var før mig.’”

¹⁶Af hans fylde har vi alle modtaget nåde over nåde.

¹⁷For ligesom loven blev givet ved Moses; nåde og sandhed blev givet ved Jesus Kristus.

¹⁸Ingen har nogensinde set Gud, men den enbårne Søn, som selv er Gud og er i det tætteste forhold med Faderen, har gjort ham kendt.

¹⁹Dette var Johannes’ vidnesbyrd, da de jødiske ledere sendte præster og levitter fra Jerusalem for at spørge ham, “Hvem er du?”

²⁰Han bekendte frit og nægtede ikke, men bekendte, “Jeg er ikke Messias.”

²¹De spurgte, “Hvem er du da? Er du Elias?” Han svarede, “Jeg er det ikke.” “Er du Profeten?” Han svarede, “Nej.”

²²Til sidst sagde de, “Hvem er du? Giv os et svar, som vi kan tage med tilbage til dem, der sendte os. Hvad siger du om dig selv?”

²³Johannes svarede med ordene fra profeten Esajas, “Jeg er stemmen af en, der råber i ørkenen: ‘Forbered Herrens vej’”

²⁴Nu var der sendt bud fra farisæerne for at forhøre sig hos Johannes.

²⁵De spurgte ham, “Hvorfor døber du da, hvis du ikke er Messias, ej heller Elias, ej heller Profeten?”

²⁶Johannes svarede, “Jeg døber med vand, men blandt jer står en, som I ikke kender.

²⁷Han er den, der kommer efter mig, hvis sandaler jeg ikke er værdig til at løse.”

²⁸Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

²⁹Den følgende dag så Johannes Jesus komme imod ham og sagde, “Se, Guds Lam, som borttager verdens synd!

³⁰Dette er den, jeg hentydede til, da jeg sagde, ‘Efter mig kommer en mand, der overgår mig, fordi han eksisterede før mig.’

³¹Jeg genkendte ham ikke selv, men grunden til, at jeg kom og døbte med vand, var, at han skulle blive åbenbaret for Israel.”

³²Så gav Johannes dette vidnesbyrd: “Jeg så Ånden dale ned fra himlen som en due og blive på ham.

³³Og jeg genkendte ham ikke selv, men den, der sendte mig for at døbe med vand, sagde til mig, ‘Den mand, som du ser Ånden dale ned over og blive på, er den, der vil døbe med Helligånden.’

³⁴Jeg har set og jeg vidner om, at dette er Guds Søn.”

³⁵Den efterfølgende dag var Johannes igen til stede med to af sine disciple.

³⁶Da han så Jesus gå forbi, sagde han, “Se, Guds Lam!”

³⁷Da de to disciple hørte dette, fulgte de Jesus.

³⁸Da Jesus vendte sig om og så dem følge efter, spurgte han, “Hvad søger I?” De sagde, “Rabbi” (hvilket betyder Lærer), “hvor bor du?”

³⁹“Kom,” svarede han, “og I vil se.” Så de gik og så, hvor han boede, og de tilbragte den dag med ham. Det var omkring den tiende time.

⁴⁰Andreas, Simon Peters bror, var en af de to, der hørte, hvad Johannes havde sagt, og som fulgte Jesus.

⁴¹Det første Andreas gjorde var at finde sin bror Simon og fortælle ham, “Vi har fundet Messias” (som oversættes til Kristus).

⁴²Han bragte ham til Jesus. Jesus så på ham og sagde, “Du er Simon, Johannes’ søn. Du skal kaldes Kefas” (hvilket, når det oversættes, er Peter).

⁴³Den næste dag besluttede Jesus at tage til Galilæa. Da han fandt Filip, sagde han til ham, “Følg mig.”

⁴⁴Filip, ligesom Andreas og Peter, stammede fra byen Bethsaida.

⁴⁵Filip fandt Nathanael og informerede ham, “Vi har opdaget den, Moses skrev om i Loven, og som profeterne også talte om—Jesus fra Nazaret, Josefs søn.”

⁴⁶“Nazaret! Kan noget godt komme derfra?” spurgte Nathanael. “Kom og se,” svarede Filip.

⁴⁷Da Jesus så Nathanael nærme sig, bemærkede han, “Her er sandelig en israelit, i hvem der ikke er svig.”

⁴⁸“Hvor kender du mig fra?” spurgte Nathanael. Jesus svarede, “Jeg kunne se dig, mens du stadig var under figentræet, lige før Filip kaldte på dig.”

⁴⁹Da erklærede Nathanael, “Rabbi, du er Guds Søn; du er Israels konge.”

⁵⁰Jesus sagde, “Du tror, fordi jeg sagde, jeg så dig under figentræet. Du vil være vidne til større ting end det.”

⁵¹Han tilføjede derefter, “Sandelig, sandelig, siger jeg jer, I vil se himlen åben, og Guds engle stige op og ned over Menneskesønnen.”