Johannesevangeliet 12

¹Seks dage før påsken kom Jesus til Betania, hvor Lazarus var, ham som Jesus havde oprejst fra de døde.

²Der blev lavet en middag til ære for Jesus, og Martha tjente, mens Lazarus var blandt dem, der sad til bords med ham.

³Maria tog et pund meget kostbar parfume lavet af ren nardus, salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår. Huset blev fyldt med duften af parfumen.

⁴Men Judas Iskariot, en af hans disciple, som havde til hensigt at forråde ham, bemærkede,

⁵“Hvorfor blev denne parfume ikke solgt for tre hundrede denarer og pengene givet til de fattige?”

⁶Han sagde dette ikke fordi han bekymrede sig om de fattige, men fordi han var en tyv; som vogter af pengekassen plejede han at tage af det, der blev lagt i den.

⁷Jesus svarede, “Lad hende være. Det var meningen, at hun skulle gemme denne parfume til dagen for min begravelse.

⁸I vil altid have dem i nød hos jer, men I vil ikke altid have mig.”

⁹En stor skare af jøder fandt ud af, at Jesus var der, og de kom ikke kun for hans skyld, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde.

¹⁰Derfor planlagde ypperstepræsterne også at slå Lazarus ihjel,

¹¹fordi mange jøder på grund af ham gik over til Jesus og troede på ham.

¹²Næste dag hørte den store skare, der var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem.

¹³De tog palmegrene og gik ud for at møde ham, råbende, “Hosanna! Velsignet er han, som kommer i Herrens navn! Velsignet er Israels konge!”

¹⁴Jesus fandt et ungt æsel og satte sig på det, opfyldende hvad der var skrevet:

¹⁵“Frygt ikke, Zions datter; se, din konge kommer, siddende på et æsels føl.”

¹⁶I begyndelsen forstod hans disciple ikke disse ting. Først efter at Jesus var blevet herliggjort, indså de, at disse ting var skrevet om ham, og at de havde gjort disse ting mod ham.

¹⁷Skaren, der var med ham, da han kaldte Lazarus ud af graven og oprejste ham fra de døde, fortsatte med at vidne.

¹⁸Mange mennesker, der havde hørt om dette mirakuløse tegn, gik ud for at møde ham.

¹⁹Så sagde farisæerne til hinanden, “Se, dette fører os ingen vegne. Se, hvordan alle er gået efter ham!”

²⁰Nu var der nogle grækere blandt dem, der gik op for at tilbede under festen.

²¹De kom til Filip, som var fra Bethsaida i Galilæa, med en anmodning, og sagde, “Herre, vi vil gerne se Jesus.”

²²Filip gik for at fortælle Andreas; Andreas og Filip gik og fortalte Jesus.

²³Jesus svarede, “Tiden er kommet for Menneskesønnen til at blive herliggjort.

²⁴Sandelig, sandelig siger jeg jer, medmindre et hvedekorn falder i jorden og dør, forbliver det et enkelt frø; men hvis det dør, bærer det megen frugt.

²⁵Enhver, der værdsætter sit liv, vil miste det, mens enhver, der ser bort fra sit liv i denne verden, vil bevare det til evigt liv.

²⁶Hvis nogen tjener mig, skal de følge mig; og hvor jeg er, der vil min tjener også være. Min Fader vil ære den, der tjener mig.

²⁷“Nu er min sjæl urolig, og hvad skal jeg sige? ‘Fader, frels mig fra denne time’? Nej, det var for denne meget formål, jeg kom til denne time.

²⁸Fader, herliggør dit navn.” Så kom der en stemme fra himlen, “Jeg har herliggjort det og vil herliggøre det igen.”

²⁹Skaren, der stod der og hørte det, sagde, at det havde tordnet; andre sagde, “En engel har talt til ham.”

³⁰Jesus sagde, “Denne stemme kom for jeres skyld, ikke for min.

³¹Nu er det tid til dom over denne verden; nu vil denne verdens hersker blive kastet ud.

³²Og når jeg bliver løftet op fra jorden, vil jeg drage alle mennesker til mig.”

³³Han sagde dette for at indikere, hvilken slags død han skulle dø.

³⁴Skaren svarede, “Vi har hørt fra Loven, at Messias vil forblive for evigt, så hvordan kan du sige, ‘Menneskesønnen må blive løftet op’? Hvem er denne ‘Menneskesøn’?”

³⁵Så sagde Jesus til dem, “I vil have lyset kun en lille stund længere. Gå, mens I har lyset, før mørket overmander jer. Den, der går i mørket, ved ikke, hvor de går hen.

³⁶Stol på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn.” Da han havde talt, forlod Jesus dem og skjulte sig for dem.

³⁷Selvom Jesus havde udført så mange tegn i deres nærvær, ville de stadig ikke tro på ham.

³⁸Dette var for at opfylde ordene fra profeten Esajas: “Herre, hvem har troet på vores budskab og for hvem er Herrens arm blevet åbenbaret?”

³⁹De var ude af stand til at tro af denne grund, som Esajas siger et andet sted:

⁴⁰“Han blindede deres øjne og forhærdede deres hjerter, så de ikke kan se med deres øjne, ej heller forstå med deres hjerter, ej heller vende om —og jeg ville helbrede dem.”

⁴¹Esajas sagde dette, fordi han havde set Jesu herlighed og talte om ham.

⁴²Ikke desto mindre troede mange, selv blandt lederne, på ham. Men på grund af farisæerne ville de ikke åbent anerkende deres tro af frygt for, at de ville blive smidt ud af synagogen;

⁴³for de værdsatte menneskelig ros mere end ros fra Gud.

⁴⁴Så råbte Jesus, “Den, der tror på mig, tror ikke kun på mig, men på den, der sendte mig.

⁴⁵Den, der ser mig, ser den, der sendte mig.

⁴⁶Jeg er kommet til verden som et lys, så ingen, der tror på mig, skal forblive i mørket.

⁴⁷“Hvis nogen hører mine ord, men ikke holder dem, dømmer jeg ikke den person. For jeg kom ikke for at dømme verden, men for at frelse den.

⁴⁸Men der er en dommer for den, der afviser mig og ikke accepterer mine ord; de ord, jeg har talt, vil være deres dommer på den sidste dag.

⁴⁹For jeg talte ikke på egen hånd, men Faderen, som sendte mig, instruerede mig i at sige alt, hvad jeg har talt.

⁵⁰Jeg ved, at hans befaling fører til evigt liv. Så hvad jeg siger er præcis, hvad Faderen har sagt til mig at sige.”