Johannesevangeliet 20

¹På den første dag i ugen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene til graven og så, at stenen var blevet fjernet fra indgangen.

²Hun løb til Simon Peter og den anden discipel, den som Jesus elskede, og sagde: “De har taget Herren ud af graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham!”

³Så satte Peter og den anden discipel af sted mod graven.

⁴De løb begge, men den anden discipel løb hurtigere end Peter og nåede først til graven.

⁵Han bøjede sig ned og kiggede ind på linnedklæderne, der lå der, men han gik ikke ind.

⁶Så kom Simon Peter bag ham og gik lige ind i graven. Han så linnedklæderne ligge der,

⁷og klædet, der havde været omkring Jesu hoved, ikke liggende med linnedklæderne, men sammenfoldet på et sted for sig selv.

⁸Så gik den anden discipel, som var kommet først til graven, også ind. Han så og troede.

⁹For de forstod endnu ikke fra Skriften, at Jesus måtte opstå fra de døde.

¹⁰Derefter gik disciplene tilbage til deres egne hjem.

¹¹Men Maria stod udenfor graven og græd. Mens hun græd, bøjede hun sig forover for at kigge ind i graven

¹²og så to engle i hvide klæder sidde dér, hvor Jesu krop havde ligget, en ved hovedet og en ved fødderne.

¹³De spurgte hende: “Kvinde, hvorfor græder du?” Hun svarede: “De har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham.”

¹⁴Ved dette vendte hun sig om og så Jesus stå der, men hun indså ikke, at det var Jesus.

¹⁵Han spurgte hende: “Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?” Da hun troede, at det var gartneren, sagde hun: “Herre, hvis du har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, og jeg vil tage ham med.”

¹⁶Jesus sagde til hende: “Maria.” Hun vendte sig mod ham og råbte på hebraisk: “Rabboni!” (hvilket betyder “Lærer”).

¹⁷Jesus sagde: “Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen. Gå i stedet til mine brødre og sig til dem: ‘Jeg stiger op til min Fader og jeres Fader, til min Gud og jeres Gud.’”

¹⁸Maria Magdalene gik til disciplene med budskabet: “Jeg har set Herren!” Og hun fortalte dem, hvad han havde sagt til hende.

¹⁹Om aftenen på den første dag i ugen, da disciplene var samlet, med dørene låst af frygt for de jødiske ledere, kom Jesus og stod blandt dem og sagde: “Fred være med jer!”

²⁰Efter han havde sagt dette, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren.

²¹Igen sagde Jesus: “Fred være med jer! Ligesom Faderen har sendt mig, sender jeg også jer.”

²²Med det åndede han på dem og sagde: “Modtag Helligånden.

²³Hvis I tilgiver nogen deres synder, er de tilgivet; hvis I nægter at tilgive nogen, er det nægtet.”

²⁴Nu var Thomas, også kaldet Didymus, en af de Tolv, ikke med disciplene, da Jesus kom.

²⁵Så de andre disciple informerede ham: “Vi har set Herren!” Men han svarede: “Medmindre jeg ser mærkerne af naglerne i hans hænder og lægger min finger, hvor naglerne var, og stikker min hånd i hans side, vil jeg ikke tro.”

²⁶En uge senere var hans disciple igen i huset, og Thomas var med dem. Selvom dørene var låst, kom Jesus og stod blandt dem og sagde: “Fred være med jer!”

²⁷Så sagde han til Thomas: “Sæt din finger her; se mine hænder. Ræk din hånd ud og sæt den i min side. Hold op med at tvivle og tro.”

²⁸Thomas råbte til ham: “Du er min Herre og min Gud!”

²⁹Så sagde Jesus til ham: “Du har troet, fordi du har set mig; salige er de, som ikke har set og dog har troet.”

³⁰Jesus gjorde mange andre mirakuløse tegn i disciplenes nærvær, som ikke er skrevet i denne bog.

³¹Men disse er nedskrevet, så I kan tro, at Jesus er Messias, Guds Søn, og at I ved at tro kan have liv i hans navn.